Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

12 Betragtninger af Encke über die Anordnung des Sternensy- stems 1844 S. 7. 9 (S. 31.) KoSmos Bd. 1. S. 129. 10 (S. 31.) Arist ot. de C oel o I, 7 p. 276 Bekker. 11 (S. 31.) Sir John Herschel, Outlines of Astronomy 1849 § 803 p. 541. 12 (S. 32.) Bessel i Schumachers Jahrbuch für 1839 S. 50, 13 (S. 32.) Ehrenberg i Abhandl. der Berl. Akad. 1838 S. 59, i Jnfusionsthieren S. 170. " (S. 32.) Allerede Aristoteles (Phys. A use u 11 IV, 6 indtil 10 pag. 213—217 Bekker) bevner imod Leucipp og Democrit, æ‘ der i Verden et gives noget ikke udfyldt Num, at der ikke gives noget absolut Tomt. 15 (S. 33.) „Akå’sa er efter Wilsons Sanskrit-Ordbog: the subatle and aetherial fluid, supposed to fill and pervade the Universe, and to be the peculiar vehicle of life and sound. Ordet åkå’sa (ly- sende, glindsende) kommer af Noden kås, lyse, i Forbindelse med Præpositionen a. Femheden af alle Elementer hedder pantschaiå eller panischatra, og den Døde bliver besynderligt nok kaldt: den, som har opnaaet Femheden (pråpta-pantschaua), d. e. oploft fem Elementer. Saaledes i Texten af Amarakoscha, Amarasinhas Ordbog." (Bopp.) — Om de fem Elementer handler Colebrookes fortræffelige Afhandling over Sünkhya-Philosophien i Transact, of the Asiat. S o c. Vol. I. Lond. 1827 p. 31. Ogsaa Strabo omta- ler allerede efter Megasthenes (XV. § 59 pag. 713 Cas.) Indernes Alt forenede femte Element, uden dog at nævne det (Tils. Meget, som var dem særdeles helligt, nævnede de ikke; saaledes deres højeste Gud- dom Amum eller Amon, hvilket Ord aldrig blev nævnt men kun bogstaveret. S.) 16 (S. 33.) Empedokles v. 216 kalder Ætheren naffy avdaiv, klartstraalende, altsaa selvlysende. 17 (S. 33.) Plato, Cratyl. 410 B, hvor forekommer. Aristot. de Ooelo. I 3 pag. 270 Bekk. imod Anaxagoras: al&.éqa noogtovd/LiaGav tov iivtoTaTOj torlov, dno tov x)-hv del tov ciichov ytydvov t9-ijutvoi TTjv tnatvv/Ai'ctv civTto. \4v«s«yoQ<x; zcitci- zi/QTjTcti T'.o dvoftc'.T i tovt to o v zi'J.co; dvoiK'Cii y <'-Q (d'Jioa (tVTl TivQo?. Omstændeligere hedder det hos Aristot. Meteor. I, 3 pag. 339 lin. 21—34 Bekk.: „Den saakaldte Mlher har en ældgammel Be- nævnelse, som Anaxagoras synes at identificere med Ilden; thi den ovre Region er fuld af Ild; og hiin troede om denne Region, at den var eens med ZEtheren; deri har han ogsaa Ret. Thi det evigt i Lob værende Legeme synes de Gamle at have anseet for noget af