Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Betragtninger af Encke über die Anordnung des Sternensy-
stems 1844 S. 7.
9 (S. 31.) KoSmos Bd. 1. S. 129.
10 (S. 31.) Arist ot. de C oel o I, 7 p. 276 Bekker.
11 (S. 31.) Sir John Herschel, Outlines of Astronomy
1849 § 803 p. 541.
12 (S. 32.) Bessel i Schumachers Jahrbuch für 1839
S. 50,
13 (S. 32.) Ehrenberg i Abhandl. der Berl. Akad. 1838
S. 59, i Jnfusionsthieren S. 170.
" (S. 32.) Allerede Aristoteles (Phys. A use u 11 IV, 6
indtil 10 pag. 213—217 Bekker) bevner imod Leucipp og Democrit, æ‘
der i Verden et gives noget ikke udfyldt Num, at der ikke gives
noget absolut Tomt.
15 (S. 33.) „Akå’sa er efter Wilsons Sanskrit-Ordbog: the
subatle and aetherial fluid, supposed to fill and pervade the Universe,
and to be the peculiar vehicle of life and sound. Ordet åkå’sa (ly-
sende, glindsende) kommer af Noden kås, lyse, i Forbindelse med
Præpositionen a. Femheden af alle Elementer hedder pantschaiå eller
panischatra, og den Døde bliver besynderligt nok kaldt: den, som
har opnaaet Femheden (pråpta-pantschaua), d. e. oploft fem
Elementer. Saaledes i Texten af Amarakoscha, Amarasinhas
Ordbog." (Bopp.) — Om de fem Elementer handler Colebrookes
fortræffelige Afhandling over Sünkhya-Philosophien i Transact, of
the Asiat. S o c. Vol. I. Lond. 1827 p. 31. Ogsaa Strabo omta-
ler allerede efter Megasthenes (XV. § 59 pag. 713 Cas.) Indernes
Alt forenede femte Element, uden dog at nævne det (Tils. Meget, som
var dem særdeles helligt, nævnede de ikke; saaledes deres højeste Gud-
dom Amum eller Amon, hvilket Ord aldrig blev nævnt men kun
bogstaveret. S.)
16 (S. 33.) Empedokles v. 216 kalder Ætheren naffy avdaiv,
klartstraalende, altsaa selvlysende.
17 (S. 33.) Plato, Cratyl. 410 B, hvor forekommer.
Aristot. de Ooelo. I 3 pag. 270 Bekk. imod Anaxagoras: al&.éqa
noogtovd/LiaGav tov iivtoTaTOj torlov, dno tov x)-hv del tov ciichov
ytydvov t9-ijutvoi TTjv tnatvv/Ai'ctv civTto. \4v«s«yoQ<x; zcitci-
zi/QTjTcti T'.o dvoftc'.T i tovt to o v zi'J.co; dvoiK'Cii y <'-Q (d'Jioa (tVTl
TivQo?. Omstændeligere hedder det hos Aristot. Meteor. I, 3 pag.
339 lin. 21—34 Bekk.: „Den saakaldte Mlher har en ældgammel Be-
nævnelse, som Anaxagoras synes at identificere med Ilden; thi den
ovre Region er fuld af Ild; og hiin troede om denne Region, at den
var eens med ZEtheren; deri har han ogsaa Ret. Thi det evigt i
Lob værende Legeme synes de Gamle at have anseet for noget af