Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Naturen Guddommeligt og derfor kaldt det LEther, at bave an-
seet som en Subftants, der hos os ikke har noget sammenligneligt.
Men de, som ansee det omgivende Num, ikke blot de deri sig bevægende
Legemer kor Ild, og hvad der er imellem Jorden og Himmellegemerne
for Luft, vilde vel afstaae fra denne barnagtige Indbildning, naar de
noje vilde betragte Resultaterne af Mathematikerncs nyere Forstnin-
ger." (Netop denne Etymologie af Ordet om hurtig Omlob gsentager
den aristoteliske eller ftoiste Forfatter af Bogen de Mundo cap. 2 pag.
392 Bekk.) Professor Franz har med Rette bemærket: „at Ordspillet
as det i evigt Lob værende Legeme (ou)fj.cc dti hsov) og det Gud-
dommelige (h-stor), som Meteorologies omtaler, er paasaldende
betegnende for den græske Phantasie, og afgiver et Vidnesbyrd mere for
Eiymologiens saa lidet heldige Behandling hos de Gamle." — Prof.
Buschmann gjor opmærksom paa et Sanskritord åchira for Mthcr,
Luftkreds, hvilket er det græske cci&rp) meget ligt; og allerede as Vans
Kennedy er sammenstillet dermed (see hans Researches into
the origin, and affinity of I lie principal languages of Asia
and Europe 1828 p. 279); der lader sig ogsaa anføre en Rod (as,
asch) for dette Ord, som hos Jøderne har Betydningen at glindse
glimre, lyse.
18 (g. 34.) Aristot. de C o el o IV, 1 og 3—4 pag. 308 og
311-312 Bekk. Naar Stagiriten nægter ZEtheren Navn af et femte
Element, hvilket rigtignok Ritter (Geschichte der Philosophie
Th. III. S. 259) og Martin (Etudes sur le Timee de Pla-
ton T. 11. p. 150) benægter; saa er det kun, fordi der, efter ham,
mangler en Modsætning til Wtheren, som Tilstand af Materien,
l, S am ml. Biese, Philosophie des Aristoteles Bd. 11. S. 66.)
Hos Ppthagoroeerne forestilles LEtheren som et femte Element ved det
femte regulaire Legeme, det af 12 Pentagoner sammensatte Dodekaöder
(Martin T. II. p. 245—250).
i» (S. 34.) SeeBeviissiederne samlede hos Biese Bd. II. S. 93.
20 Øg. 35) Kosmos Bd. I. S. 127 og Anm. S. 80 note 47.
2i (S. 35.) Samml. det stjonne Sted om Solstraalernes Ind-
flydelse hos John Herschel, Outlines of Aslr. p. 237: „By the
vivifying action of the sun’s rays vegetables are enabled to draw sup-
port from inorganic matter and become, in their turn, the support of
animals and of man, and the sources of those great deposits of dy-
namical efficiency which are laid up for human use in our coal
strata. By them the waters of the sea are made to circulate in va-
pour through the air, and irrigate the land, producing springs and
rivers. By them are produced all disturbances of the chemical equili-
brium of the elements of nature, which, by a series of compositions