Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 39 indre Varme skylder den klodedannede Materies Formations- processer sin Oprindelse. Allerede ved den forste Betragtning maa det synes vove- ligt at kalde Verdensrummets saa rædselsfuld lave Temperatur, der ligger imellem Qvcegsolvets og Viinaan- dens Frysepunkt, om end kun middelbar, velgjorende for Jordlegemets beboelige Klimater, for Dyr- og Plantelivet; men for at begrunde Rigtigheden af dette Udtryk, behøver man kun at tænke paa Varme -Udstraalingens Virkninger. Vor ved Sollegemet opvarmede Jordoverflade og selve Luft- kredsen indtil dens overste Lagudstraale frit mod Himmel- rummet. Det Varmetab, de lide, opstaaer af den thermiste Forftjel imellem Himmelrummet og Luftlagene, samt af Mod- straalingens Ringhed. Hvor uhyre31 vilde ikke dette Tab være, saafremt Verdensrummet, istedetfor den Varme, som vi betegne ved — 60o paa et efter Centesimal-Grader deelt Qvcegsolv-Thermometer, havde en meget lavere, f. Er. — 800 °, eller vel endogsaa en endnu flere tusinde Gange lavere Temperatur! Endnu staaer for os tilbage at udvikle tvende Betragt- ninger angaaende Tilværelsen af et Verdensrummet opfyl- dende Fluidum. Den ene af disse er svagere begrundet, nemlig: i Verdensrummets ufuldkomne Gje nn emsig lig- hed; den anden derimod støtter sig paa umiddelbare Iagtta- gelser og frem byder nummeriske Resultater, der referere sig til den Enckeske Komets regelmæssig forkortede Omlobstid. Olbers t Bremen, og, som Struve bemærker, allerede fiir- sindstyve Aar tidligere Loys de Cheseaur t Senf32, have gjort opmærksom paa det Dilemma: at enten maatte hele Himmel- hvælvingen, dersom Lyset fuldkommen usvækket naaede til os, vise sig ligesaa skinnende som vor Sol, da man i det uende-