Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
38 Meteorologie, der stal afgjore den aarlige Middeltemperatur. Poissons Paastand, at Verdensrummets forftjellige Negio- ner have en meget forskjellig Temperatur paa Grund af de varmestraalende Stjerners ulige Fordeling, og at Jordlege- met, ved, Under hele Solsystemets Bevægelse, at gjennem- vandre kolde og varme Negioner, stulde have erholdt sin Varme ubenfra29, har for mig en meget ringe Grad af phyfikalst Sandsynlighed. Om Verdensrummets TemperatUr-Tilstand, om Klima- terne i dets enkelte Regioner, i Lobet af Aartufinder, skulde være udsatte for store Forandringer, afhænger fornemmelig af Oplosningen af et Problem, som allerede Sir William Herschel med Iver har bragt paa Bane: hvorvidt nemlig Taagepletterne ere Underkastede Udviklende, fremskridende Dan- nelses-Processer, hvorvidt Verdensdunsten i disse efter Attrac- tions-Lovene fortætter sig om een eller flere Kjcerner. Thi ved en saadan Fortcettelse af den kosmiske Taage maa der blive Varme fri, saaledes som ved enhver Overgang fra luftformig og flydende til fast Tilstand.30 Forsaavidt det, ifolge de nyeste Anskuelser og efter Lord Nosse's samt Bond's vigtige Observationer, maa ansees som sandsynligt, at alle Taagepletter, selv de, som ved de optiske JnstrUmenters storste Kraft endnu ikke fuldstændigen ere blevne opløste, Udgjore sammentrængte Stjernesværme; bliver Troen paa en saadan perpetuerlig vovende Varme-Fremavling uuæg- telig en Deel rokket. Men ogsaa smaa faste Verdens- legemer, der t Kikkerten fremglimte som stjelnelig lysende Punkter, kunne tillige forandre deres Tæthed, idet de for- binde sig til større Masser; ja mange Phænomener, fom vort eget Planetsystem frembyder, fore til den Antagelse, at Planeterne ere fastnede fra en dunstformig Tilstand, og at den