Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Meteorologie, der stal afgjore den aarlige Middeltemperatur.
Poissons Paastand, at Verdensrummets forftjellige Negio-
ner have en meget forskjellig Temperatur paa Grund af de
varmestraalende Stjerners ulige Fordeling, og at Jordlege-
met, ved, Under hele Solsystemets Bevægelse, at gjennem-
vandre kolde og varme Negioner, stulde have erholdt sin Varme
ubenfra29, har for mig en meget ringe Grad af phyfikalst
Sandsynlighed.
Om Verdensrummets TemperatUr-Tilstand, om Klima-
terne i dets enkelte Regioner, i Lobet af Aartufinder, skulde
være udsatte for store Forandringer, afhænger fornemmelig
af Oplosningen af et Problem, som allerede Sir William
Herschel med Iver har bragt paa Bane: hvorvidt nemlig
Taagepletterne ere Underkastede Udviklende, fremskridende Dan-
nelses-Processer, hvorvidt Verdensdunsten i disse efter Attrac-
tions-Lovene fortætter sig om een eller flere Kjcerner. Thi
ved en saadan Fortcettelse af den kosmiske Taage maa
der blive Varme fri, saaledes som ved enhver Overgang fra
luftformig og flydende til fast Tilstand.30 Forsaavidt det,
ifolge de nyeste Anskuelser og efter Lord Nosse's samt Bond's
vigtige Observationer, maa ansees som sandsynligt, at alle
Taagepletter, selv de, som ved de optiske JnstrUmenters
storste Kraft endnu ikke fuldstændigen ere blevne opløste,
Udgjore sammentrængte Stjernesværme; bliver Troen
paa en saadan perpetuerlig vovende Varme-Fremavling uuæg-
telig en Deel rokket. Men ogsaa smaa faste Verdens-
legemer, der t Kikkerten fremglimte som stjelnelig lysende
Punkter, kunne tillige forandre deres Tæthed, idet de for-
binde sig til større Masser; ja mange Phænomener, fom
vort eget Planetsystem frembyder, fore til den Antagelse, at
Planeterne ere fastnede fra en dunstformig Tilstand, og at den