Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

16 astron. Nachr. Nr. 300—302 S- 185—23’2), kan hos enkelte Indi- vider af denne Claose as Berdenslegemer riglignok have Jndflydelse paa den translaloriste Bevægelse og Rotation, ja laver endog slutte til Polarkræster (S. 201 og 229), som ere forstjcllige fra Solens alminde- lige tiltrækkende Kraft; men den allerede i 63 Aar sig aabenbarende Formindflelse i den 3l/3 aarige Omløbstid af den Enckeske Comet tor dog vel ikke tænkes afhængig af en Sum af tilfældige Udstrømninger. SanimL om denne kosmist vigtige Gjenstand Bessel i Schum, astron. Nachr. Nr. 289 S.6 og Nr. 310 S- 345-350 med Enckes Abhandlung über die Hypothese des widerstehenden M i t - tels p. a. St. Nr. 305 S. 265—274. 38 (S. 41.) Olbers i Schum, astr. Nachr. Nr. 268 S. 58. 39 (S. 41.) 0 u 11, of Astron. § 556 og 597. 40 (S. 41.) ,,En assimilanl la maliere tres rare qui rem plit les espaces cé I es les quant ä ses propriélés réfringentcs aux gas terrestres, la densiié de celle maliéie ne sauiail depasser une certaine limite dont les observations des éloiles changeantes, p. c. celles d’Algol ou de ß de Persée, peuvenl assigner la saleur“. Arag 0 i Annuaire pour 184*2 d. 336—345. 41 sS. 42.) Wollaston i Philos. Transact, for 16:22 p. 89; Sir John Herschel, Outi. § 34 og 36. 42 (S. 42.) Newton, Urine, ma them. T. III. (1760) p. 671. „Vapores, qui ex sole et stellis fixis et caudis cometarum oriunlur, incidere possunt in aimosphaeras planetai urn.“ 43 (S. 42.) Kosmos Bd. 1. S. 101 og 111-112. 1 (S. 43.) Kosmos Bd. II. S. 288-305 og Anm. 108—114. 3 (S. 43.) Delambre, Hist, de I’Asironomie moderne T. II. p. 255, 269 og 272. M or in siger selv i sin 1634 udkomne Seien tis 1 o n gi t ud i n em : applicalio lubi optici ad alhidadam pro stellis fixis prompte et accurate mensurandis a me excogitata est. Picard be- tjente sig endnu lige indtil 1667 ikke af nogen Kikkert paa Muurqva- dranten; og Hevelius, da Halley 1679 besogte ham i Danzig og be- undrede Nøjagtigheden af hans Hoidemaalinger (Baily, Catai. of siars p. 38), observerede gjennem forbedrede Spalteaabninger. 4 (S 44.) Den ulykkelige, længe miskjendte Gascoigne fandt, neppe 23 Aar gammel, Doven i Slaget ved Marston Moor, som Crom- well leverede de kongelige Tropper (s, Der ham i Philos. Tran sac Vol. XXX. for 1717—1719 p. 603—610). Ham tilkommer, hvad man længe har tilskrevet Picard og Auzout, og hvad der har givet den ob- serverende Astronomie, hvis Hovedgjenstand det er at bestemme Steder paa Himmelhvælvingen, et forhen uopnaaet Opsving. 5 (S. 44.) Kosmos Bd. 11. S. 162. 6 <S. 45.) Det Sted, hvor Strabo (üb. III. p. 138 Casaub )