Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
soger at gjendrive Posidonius's Anfluelse, lyder ester Haandflrifterne
saaledes: „Solens Billede sorstorrer sig paa Havene, lige saa vel ved
Opgangen fem ved Nedgangen, fordi Uddunstningerne dersteds i storre
Maal opstige as det fugtige Element; rhi naar Oset seer gjennem Uddunst-
ninger, modtager det Billederne brudte i udvidet Skikkelse, ligesom naar
man seer igjennem Nor; og det Samme steer, naar man gjennem en
tor og tynd Skp seer Solen og Maanen at gaae ned, i hvilket Til-
fælde Himmellegemet da ogsaa synes rodligt". Man har endnu i den
allernyeste Tid anseet dette Sted for corrumperet (Kramer i Strå*
bo 11 i s Geogr. 1844 Vol. 1. p. 211) og i Stedet for aukeSv villet
læse dl Väktov (gjennem Glaskugler) s. Schneider, Eclog. pbys.
Vol. il p. 273). Den forstorrcnde Kraft af hule med Vand fyldte
Glaskugler (Seneca I, 6) var tilvisse de Gamle ligesaa bekjendt
som Virkningerne af Brændeglas eller Brcrndkrystaller (Aristoph.
Nilb. v. 765) og den Neronisie Smaragd (Plin XXXVII, 5); men
til astronomiske Maleinstrumenter kunde hine Kugler visseligen ikke tjene
(Samml. Kosmos Bd. 11. Anm. S. 75 N. 44). Solhoider tagne gjen-
nem tynde lyse Skyer eller gjennem vulkanfle Dampe, vise intet Spor
af Nefractionens Zndflpdelse (Humboldt, R e c u e i I d’ Observ. asir.
Vol. 1. p. 123). Oberst Baeyer har ved forbidragende Taagestriber, ja,
ved med Villie frembragte Dampe, ikke fundet nogen Angular-Foran-
dring af Heliotrop-Lyset, og altsaa fuldstændig stadfæstet Aragos For-
søg. Peters i Pulkova finder ingen Forskjel, der naaer Bcerdien af
O,"017, ved at sammenligne Grupper af Stjernehoider, maalte ved klar
Himmel eller gjennem lette Skyer. S. hans Recherches sur la
Parallaxe des étoiles 1848 p. 80 Oß 140—143; © tr u e, É tii des
s te il aires p. 98. — Om Anvendelsen af Nor til Visering, i arabifle
Instrumenter, s. Jourdain sur l’Observatoire de Meragah p. 27 og
A. S öd ill ot, Mém. sur les Instruments astronomiques des Arabes
1841 p. 198. Arabifle Astronomer have ogsaa den Fortjeneste, sorft at
have indfort store Gnom o ner med lille circular Aabning. I Abu
Mohammed al-Chokandis kolossale Sextant erholdt den fra 5 til 5
Minutter inddeelte Bue Billedet af Solen selv. ,,A midi les rayons
<lu Soleil passaienl par une ouverture praciiquée dans la voiile de
l’Observatoire qui co u via il i’insliunient, suivaient le tuyau el fo i —
inaient sur la concavilé du Sextant une image circulaire, dont le
tentre donnait, sur l'aic gradué, le complement de la hauteur du soleil.
Cel instrument ne diflere de noire Mural qu’en ce qu’il étail garni d’un
simple tuyau au lieu d’unc lunette.“ S o dillot p. 37, 202 cg
205. De gjennemhullede Viserere (Dioptere, pmnulæ) bleve hos
Grækerne og Araberne paa den Maade brugte til at bestemme Maa-
nens Diameter, saaledes at den circulare Aabning i den bevæ-
gelige Objectiv-Diopter var stone, end i den fasistaaende Ocu^ar-
21. v. Humboldt, Kosmos. HJ. 2