Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

18 Diopter; og den forste blev saalænge forstudt, nærmet eller ssærnet, ind- til Maauefliven, sect gjennem Ocularaabningen, udfyldte Objectiv-Aab- ningen. Delambre, hist, de l’Astr. du moycn age p. *201 og Se- dillot p. 198. Viseer-Jndretningerne med runde og Spalte- aabninger hvs Archimedes, der betjente sig as Skpggeretningen as to sm paa samme Alhidade anbragte Cylindere, synes at være en forst as Hipparch indført Zndretning (Baillp, Hist, de l’Asir. mod. 2de éd. 1785 T. I. p. 480). Samml. ogsaa: Theon Alerandrin. i Bas. 1538 p. 257 og 262; les Hy polyp, dc Proclus Diad ochus/ ed Halma 18-20 p. 107 og 110; og Ptolem. Alm ag. ed Halma T» 1. Par. 1813 p. LVII. 6 (S. 45.) Efter Arago; s. Moigno, Répert. d'Optique modei-ne 1847 p, 153. " * (S. 46.) Samml. angaaende Beskaffenheden af Solbilledets Mørke Striber i Daguerrotypet Comptes rendus des séances de I’Aca- demie des Sciences T. XlV. 1842 p. 902 indtil 904 og T XVI. 1843 p. 402—407. 8 (S. 46.) Kosmos Bd. 11 S. 302-303. 9 (S. 46.) Med Hensyn til den vigtige Forfljel mellem eget og refleeteret Lys kan her som Erempel anføres Aragos Undersøgelse af Cometlyset. Ved Anvendelse af den af ham isi 1 opdagede chroma- tiske Polarisation, beviste Fremkomsten af Complementar-Farverne, redt og grønt, at der i den Hallepfle Comets Lys (1835) indeholdtes re- peteret Sollys. Jeg selv har bivaanet de tidligere Forjog vaa at sammenligne Capellas eget Lys med den pludselige« (i Begyndelsen af Juli 1819) af Solstraalerne.fremtraadte glandsfulde Comets, ved Hjælp af Billedernes lige og ulige Intensitet i Polariflopet (Annuaire du Bureau des Long, pour 1836 p. 232; Kosmos Bd. 1. S. 85 Anm. S. 44, Nt. 77; Bessel i Schumachers Jahrbuch for 1837 S. 169. (S . 46.) Leltrc de M. Arago å M. Alexandre dc Humboldt 1840 p. 37. „A l’aidc d’un polariscope de mon in- vention, je reconmis (avant 1820), que la lumiére de tons les corps terrestres incandcscents, solides ou liquides, esl de la lumiére natu- relle, tant qu’elle t-mane du corps sous des incidences perpendiculai- res. La lumiére, au contraile, qui sort dc la surface incandescenle sous un angle aigu, ofTie des marques manifestes de polarisation. Je ne m’arréte pas ä te rappeler ici, comment je déduisis de ce fait la conséquence curieuse que la lumiére ne s’engendre pas seulement å la surface des corps; qu’une portion nail dans tear substance meme, celle substance füt - eile du platine. J’ai seulement besoin dc dire qu’en répétanl la meme série d’epreuves et avec les memes instru- ments sur la lumiére que lance unc substance gazeuse enflammée, on