Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

24 med Luft og Lys, og nedad udvide sig som Halsen paa en Flaste. Plinius (lib. II. cap. 14) siger: „Altitudo cogit mineres vider i stellas; affixas caclo Solis fulgor interdiu non cerni, quum aeque ae noctu luceant; idque manifestum fiat defeetu Solis et pr (Paltis pu- teis.“ Cleomedes (CycI. Theor. pag. 83 Bake) taler ikke om Stjerner, seete ved Dagen, men paaftaaer: „at Solen betragtet fra dybe Cisterner, synes siorre paa Grund af Morkhcden og den fugtige Luft." 21 (S. 53.) We have ourselves heard it stated by a celebrated Optician, that the earliest circumstance which drew his attention to astronomy, was the regular appearance, at a certain hour, for several successive days, of a considerable star, through the shaft of a chim- ney?6 John Hers ch el Outlines of A s tr. § 61. De Skorsteens- feiere, hos hvilke jeg har efterspurgt, berette ikkun, men temmeligt over- eensstemmende: „at de om Dagen aldrig have sect Stjerner, men at om Natten Himmelhvælvingen fra dybe Skorstene har forekommet dem ganske nær og Stjernerne ligesom forstorrede." Jeg afholder mig fra enhver Betragtning over Sammenhængen af begge Allusioner. — Tils. I Jena staaer endnu et Huus, WeiMliana domus kaldet, der er bygget af den berømte Eberhard Weigel, fodt 1625 f 1699, og som udgjor det ene af „Jenas 7 Underværker". Dette Huus har, eller anføres i det Mindste at have havt den Mærkværdighed, at man i samme kunde fange Karper (i en Vandbeholder) paa Taget og see Stjerner (gjennem et muret Nor) i Kjælderen. A.) 22 (S. 53.) Saussure, Voyage dans les Alpes (Neucha- tel 1779. 40) T. IV. § 2007 § 199. 23 (S. 54.) Humboldt, Essai sur la Geographie des Plantes p. 103. Samml. ogsaa min Voy. aux Regions equinox. T. 1. p. 143 og 248. 24 (<S. 55) Humboldt i Fr. v. Zachs monatlicher Cor- respondenz zur Erd- und Himmels-Kunde Bd. 1 1800 S. 306) samme i Voy. a ux Regions équin. T. I. p. 125: ,,0n croyit voir de pelites fucées lancées dans l'air. Des points lumineux, éievés de 7 å 8 degrés, paroissoient d’abord se mouvoir dans le sens ver- tical, mais puis se convertir en une vérilable oscillation horizontale. Ces points lumineux étoient des images de plusieurs étoiles agrandies (en apparence) par les vapeurs et revenant au méme point d’oü elles étoient parties.“ (S . 55.) Prinz Adalbert von Preussen, Aus mei- nem Tagebuche 1847 S. 213. Hænger det af mig beflrevne Phæ- nomen maaflee sammen med det, Carlini har iagttaget ved Polarstjer- nens Gjennemgang og dens Oscillationer i 10—12 Secuuter i den stærkt forstorrende Mailandfle Middags-Kikkert? (See Zach, Corre- spondance astron o mique et géogr. Vol. 11. J819 p. 84.)