Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
cevrait un champ de lumiére dont chaque point anrait Péclat concen-
tre, d’une étoile 7e grandeur. L'éclat concentre d’une étoile de
7e grandeur suffit å la vision å l’oeil nu. Le groupc serait done vi-
sible å l’oeil nil. Dilatons mainienant sur la reline 1’image de chaque
étoile du groupe; remplatjons chaque point de I’ancienne image gé-
nérale par un petit cerclc: ces cercles empiéieront les uns sur les
a titres, el les divers point de la reline s'e trouveront éclairés par de la lu-
miére venant simultanément de plusieurs étoiles. Pour peu qu’on y
réiléchisse, il restera evident qifexcepté sur les bords de Pimage géné-
rale, l’aire lumineuse ginsi éclairée a précisément, å cause de la su-
perposition des cercles, la méme intensité que dans le cas ou chaque
étoile n’éclaire qu’un soul point au fond de l’oeil; mais si chacun de
ces points revolt une lumiére égale en inlensité å la lumiére concentrée
d’une étoile de 7« grandeur, il est clair que Pépanouissement des ima-
ges individuelles des étoiles contigues ne doit pas empéeher la visi-
bilité de [’ensemble. Les instruments télescopiques ont, quoiqu’å un
beaueoup moindre degré, le défaut de donner anssi aux étoiles un
diametre sensible et factice. Avec ces instruments, comme å l’oei!
nu, on doil done aperccvoir des groupes, composés d’étoiles inférieu-
res en intensilé a celles que les memes lunettes ou telescopes feraienl
aperccvoir isolément.“ Arago i Annuaire du Bureau des
Longitudes pour Pan. 1842 p. *284.
18 (@. 50.) Sir William Herschel i ktiilos. Transact, for
1803 Vol. 93. p. 225 og for 1805 Vol. 95 p. 184. Samml. Arago
i Annuaire pour 1842 p. 360—374.
is (S. 53.) Humboldt, Relation hist, du Voyage aux
Regions equinox. T. 1. p. 92—97 og Bouguer, Traité d’Op-
tique p. 360 og 365. (Samml. ogsaa Capt. Beechey i Manuel of
scientific Enquiry for the use of the R. Navy 1849 p. 71.
20 (S. 53.) Det as Buffon omtalte Sted hos Aristoteles
findes i en Bog, hvor man mindst skulde have sogt det; nemlig i de
general, animal. V. 1 p. 780 Bekker. Det lyder i Oversættelse nøjag-
tigt som folger: At see skarpt vil Paa den ene Side sige, at kunne see
fjernt; paa den anden Side, noje at kunne erkjende Forstjellighederne
af det, man seer. Begge Dele ere ikke paa eengang Tilfældet hos de
samme (Individer). Thi den, som holder Haanden over Dinene, eller
seer gjennem et Nør, er hverken mere eller mindre istand til at
udgrunde Forstjellighederne i Farverne, men vil vel see Gjenstande i
storre Afstand. Saaledes træffer det sig jo ogsaa, at de, som befinde
sig i Jordhvælvinger og Cisterner, derfra undertiden see
Stjerner", og i Særdeleshed ere underjordiske
Cisterner eller Kildehvælvinger, der i Grækenland, hvilket Prof. Franz
som øjenvidne bemærker, ved en lodret Schacht ere satte i Forbindelse