Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

22 recteur for det derværende Observatorium, Herr von Boguslawski, har gjort mig interessante Meddelelser. „Ester at man paa mange Maa- der siden 1820 ved alvorlig Prøve havde overbeviift sig om, at Schön i klare maanesrie Nætter rigtig angav Stillingen af Jupiters Dra- banter, selv af flere paa eengang, og man talte til ham om Udftraa- lingerne og Stjernehalerne, som synes at hindre Andre fra at gjore noget Lignende; pttrede Schön sin Forundring over hine hindrende Ud- straalinger. Af de levende forte Debatter imellem ham og de Om- staaende angaaende Vanskeligheden af at see Drabanten med blotte Djne, maatte den Slutning drages at Schön altid havde sect Planeter og Fixstjerner frie for Straaler, ligesom lysende Punkter. Bedst saae han den tredie Drabant: ogsaa tillige den forste, naar den netop befandt sig i største Digression; men aldrig saae han den anden og sjerde alene. Smaa Fixstjeriier, maastee formedelst disses funklende, mindre rolige Lys, sorve.rlede han ved sine Forsøg aldrig med Draban- ter. Nogle Aar før fin Død klagede Schön for mig over, at hans al- drende £Dme ikke mere naaede til Jupitersmaanerne, og at de ogsaa nu ved klar Luft enkeltviis kun betegnede deres Sted som svage, lyse Streger." De nysnævnte Forsøg stemme ganske med det, som allerede i meget lang Tid er bekjendt angaaende Zupilersdrabanternes relative Klar- hed; thi Lysets Klarhed og Qvalitet virke hos Jndivider, hvis Syns- organ er saa fuldkomment og sensibelt, sandspnligviis mere end Afstan- den fra Hovedplaneten. Schön saae aldrig den 2den og 4de Drabant. Hiin er den mindste af alle, denne efter den tredie rigtignok den største og fjerneste, men periodisk as merkt Farvefljcer og sædvanlig den lpssvageste af Drabanterne. Af den 3die og Ifte, so in bedst og hyppigst bleve seete med uvæbnet Oje, er hiin, den største af alle, i Reglen den klareste, og af meget bestemt guul Farve; denne, den 1ste, overtræffer undertiden, i Intensitet af sit lysegule Lys, den 3dies og meget storres Glands (Madler. Astron. J846 S. 281-234 og 439). Hvorledes fjerntliggende lysende Punkter paa Grund af særegne Brydnings-For- hold i Synsorganet kunne forekomme som lyse Striber, vise Sturm og Airy i C o in pt es ren du s T. XX p. 764—766. 17 (S. 50.) „L’image épanoiiie d’une étoile de 7é,lie grandeur n’ébranle pas suffisamment la rétine: elie n’y fait pas nsilre une sen- sation appreciable de lumiére. Si l’image n'était point épanoui (par des rayons divergents), ia sensation aurail plus de force, et l’étoile se verrait. La premiere classe d’éloiles invisibles å l’oeil nu ne serail plus alors la sepliéme: pour la tro m er, il faudrait peut-élre descendre alors jusqu’a la 12e- C.onsiderons un groupe d’éloiles de 7e grandeur tellement rapprochées les unes des aulres que les interval les échappent nécessairement å l’oeii. Si. la vision avait de la nettete, si l’image de chaque éloile élait trés petite el bien terminée, l’observateiir aper-