Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

21 du manque de diaphanité de la cornée, Le meme raisonnement s’ap- plique a une deuxicme, troixieme .... millicine étoile. La reline se trotive done éclairée en totalité par une Iumicro diffuse, proportion- nelle au nombre de tes étoiles et å leur éciat. On conceit par-lå que celle somme de lumiére diffuse alTaiblisse on fasse entitlement dispa- railre I’image de l'étoile vers laquelle on dirige la vue.“ (Arago, haandsirevne Artikler fra Aaret 1847.) 16 (S. 49.) Arago i Annua ire pour 184'2 p. 284 og i Comptcs rendus T. XV. 1842 p. 750 (Schum. Astr. Nachr. Nr. 702). „Med Hensyn til Deres Formodninger angaaende Ju- pitersdrabanternes Synlighed", tilskriver Hr. Dr. Galle mig „har jkg anstillet nogle Størrelse-Vurderinger, men imod min egen For- ventning fundet, at de ikke ere af 5te Størrelse, derimod i det Hojefte af 6te eller 7de. Ikkun den klareste, tredie Drabant, viste sig temmelig liig en nærliggende Stjerne af 6te Størrelse (font jeg i nogen Afstand sra Jupiter netop endnu kunde fjende med uvcebnet Dje: saa at med Hensyn til Jupiters Glands denne Drabant maaflee kunde anflaaes til 5te eller 6te Størrelse, naar den havde staaet isoleret. Den 4de Drabant befandt sig i sin storfte Elongation; men jeg kunde kun an- siaae den til 7de Størrelse. Jupiters Straaler vilde ikke hindre denne Drabants Synlighed, dersom den var klarere. Efter Sammenlig- ninger imellem Aldebaran og den nærliggende, tydeligt som Dobbelt- stjerne kjendelige # Tauri (med 5Ve Minuters Distance) anflaaer jeg for et sædvanligt Dje Jupiters Straaling til i det Mindste 5 indtil 6 Minuter." Disse Skjon stemme overeens med Aragos; denne troer endog at de falste Straaler hos nogle Personer udgjore dej Dobbelte. De 4 Drabanters Middelafstand fra Hovedplanetens Cen- trum ere som bekjendt 1'51", 2,57", 4'42- og 8'16". Si nous sup- posons que I’image de Jupiter, dans certains yeux exccptionnels, s’épa- nouisse seulement par des rayons d’une ou deux minutes d’amplilude, il ne scmblcia pas impossible que les satellites soient de letns en terns apercus, sans ocoir hesoin de recourir å l’arlifice de [’amplification. Pour verifier celle conjecture, j'ai fait eunstruire unc petite lunette dans laquelle Pobjcclif et l’nculaire ont å pen pres le meine foyer, ct qui des lots 'ne grossit point. Cette lunette ne détruit pas enliérement les rayons divergents, mais eile en réduit considérablement la longueur. Cela a su(Ti pour qu’un Satellite convcnablenient écarté de la planéte, soit devenu vissible. Le fait a étc conslaté par tous ies jeunes astrono- ines de l’Observatoire.“ Arago i Comples rendus T. XV. (184-2) p. 751. - Som et mærkværdigt Erempel paa Skarpsynethed og stor Sensibilitet af Ncethinden hos enkelte Individer, der med uvcebnet Dje see Jupitersdrabanterne kan anfores en 1837 i Breslau afdod Skrcedermester Schön, om hvem den lærde og virksomme Di-