Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Resultat) omtrent indtil 47" nær. Den ældste Afhandling, hvori No-
rner, Picards Discipel, foredrog Akademiet sin Opdagelse, var fra 22.
Nov. 1675. Han fandt ved 40 Ud- og Jndtrcedelser af Jupitersdra-
banterne „un relardement de lumiére de 22 minutes par Pintervalle
qui est le double de eelui qu’il y a d’ici au Soleil“ (Mémoires de
l’Acad. de 16C6-1699 T. X. 1730 p. 400). Cassini bestred ikke Re-
tarderingen som Kjendsgjerning; men han bestred det angivne Tids-
maal fordi (hvad der er meget feilagtigt) forfljellige Drabanter gave
andre Resultater. Du Hamel, Pariser Akademiets Secretair (Re-
giae scientiarum Acadeiniae Historie 1698 p. 145), angiver,
17 Aar efter at Romer havde forladt Parish og dog henvisende til ham,
10 til H Minuter; men vi vide ved Peter Horrebow (Basis
Astronomiae sive Triduum Roemerianum 1735 p. 122—129),
at Römer, da han 1704, altsaa 6 Aar før sin Dod, vilde udgive et
eget Værk over Lysets Hastighed, forblev urokkelig ved Resultatet af
II': ligesom Huygens (Tract, de Lumine cap. 1. p. 7). Ganske
anderledes gaaer Cassini frem; han finder for den forste Drabant
7' 5", for den anden 14' 12", og lægger til Grund for sine Jupiters-
tabeller 14' 10" pro peragrando diametri semissi. Feilen var altsaa
i Tiltagende. (Samml. Horrebow, Triduum p. 12!); Cassini
Hypotheses et Satellites de Jupiter i Mém. de l’Acad.
1666-1699 T. VIII. p. 435 og 475; Delambre, Hist, de l’Aslr.
mod. T. IL p. 751 og 782; D U Hamel, P h y s i c a p. 435.
50 (S. 71.) Delambre, Hist, de l’Astr. mod. T. II. p. 653.
51 (S. 71.) Reduction of Bradleys observations at
Kew and Wans ted 1826 p. 22; Schumachers Astron.
Nachr. Bd. XIII. 1836 Nr. 300. (Samml. Miscellaneous Works
and Correspondence of the Rev. James Bradley, by Prof.
Rigaud, Oxford 1832). — Om de hidtil gjorte Forklaringsforsog
efter Lysets Undulations-Theorie s. Doppler i Ab hand, der Kon.
böhmischen Gesellschaft der Miss. 5te Folge Bd. III. S. 745—
765. Overordentlig mærkværdigt er det for de store astronomiste Op-
dagelsers Historie, at Picard over et halvt Aarhundrede forinden Brad-
leys egentlige Opdagelse og Forklaring af Aberrationens Aarsag, sand-
synligviis allerede siden 1667, bemærkede en sig gsentagende Bevægelse
hos Polarstiernen af omtrent 20", „der hverken vil kunne være en Virk-
ning af Parallaxen eller Nefractionen, og svarer meget regelmæssigt
til de forskjellige Aarstider." (Delambre, Hist, de l’Astr. mo-
derne T. II. p. 616). Picard var saaledes paa Vejen til, tidligere
at opdage det directc Lyses Hastighed, end hans Discipel Römer be-
kjendtgjorde Hastigheden af det reflecterede Lys.
52 sS. 71.) Schum. A str. Nachr. Bd. XXL i 844 Nr. 481;
Struve, Eludes d’ Astr. stellairc p. 103 og 107 (samml. Kos-
21- v. H u m boldt, Kosmos III.