Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

33 Resultat) omtrent indtil 47" nær. Den ældste Afhandling, hvori No- rner, Picards Discipel, foredrog Akademiet sin Opdagelse, var fra 22. Nov. 1675. Han fandt ved 40 Ud- og Jndtrcedelser af Jupitersdra- banterne „un relardement de lumiére de 22 minutes par Pintervalle qui est le double de eelui qu’il y a d’ici au Soleil“ (Mémoires de l’Acad. de 16C6-1699 T. X. 1730 p. 400). Cassini bestred ikke Re- tarderingen som Kjendsgjerning; men han bestred det angivne Tids- maal fordi (hvad der er meget feilagtigt) forfljellige Drabanter gave andre Resultater. Du Hamel, Pariser Akademiets Secretair (Re- giae scientiarum Acadeiniae Historie 1698 p. 145), angiver, 17 Aar efter at Romer havde forladt Parish og dog henvisende til ham, 10 til H Minuter; men vi vide ved Peter Horrebow (Basis Astronomiae sive Triduum Roemerianum 1735 p. 122—129), at Römer, da han 1704, altsaa 6 Aar før sin Dod, vilde udgive et eget Værk over Lysets Hastighed, forblev urokkelig ved Resultatet af II': ligesom Huygens (Tract, de Lumine cap. 1. p. 7). Ganske anderledes gaaer Cassini frem; han finder for den forste Drabant 7' 5", for den anden 14' 12", og lægger til Grund for sine Jupiters- tabeller 14' 10" pro peragrando diametri semissi. Feilen var altsaa i Tiltagende. (Samml. Horrebow, Triduum p. 12!); Cassini Hypotheses et Satellites de Jupiter i Mém. de l’Acad. 1666-1699 T. VIII. p. 435 og 475; Delambre, Hist, de l’Aslr. mod. T. IL p. 751 og 782; D U Hamel, P h y s i c a p. 435. 50 (S. 71.) Delambre, Hist, de l’Astr. mod. T. II. p. 653. 51 (S. 71.) Reduction of Bradleys observations at Kew and Wans ted 1826 p. 22; Schumachers Astron. Nachr. Bd. XIII. 1836 Nr. 300. (Samml. Miscellaneous Works and Correspondence of the Rev. James Bradley, by Prof. Rigaud, Oxford 1832). — Om de hidtil gjorte Forklaringsforsog efter Lysets Undulations-Theorie s. Doppler i Ab hand, der Kon. böhmischen Gesellschaft der Miss. 5te Folge Bd. III. S. 745— 765. Overordentlig mærkværdigt er det for de store astronomiste Op- dagelsers Historie, at Picard over et halvt Aarhundrede forinden Brad- leys egentlige Opdagelse og Forklaring af Aberrationens Aarsag, sand- synligviis allerede siden 1667, bemærkede en sig gsentagende Bevægelse hos Polarstiernen af omtrent 20", „der hverken vil kunne være en Virk- ning af Parallaxen eller Nefractionen, og svarer meget regelmæssigt til de forskjellige Aarstider." (Delambre, Hist, de l’Astr. mo- derne T. II. p. 616). Picard var saaledes paa Vejen til, tidligere at opdage det directc Lyses Hastighed, end hans Discipel Römer be- kjendtgjorde Hastigheden af det reflecterede Lys. 52 sS. 71.) Schum. A str. Nachr. Bd. XXL i 844 Nr. 481; Struve, Eludes d’ Astr. stellairc p. 103 og 107 (samml. Kos- 21- v. H u m boldt, Kosmos III.