Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
forkortede Omlobstid (Ellipsens formindskede store Are) Ud-
kræve Iagttagelserne en Tangentialkraft, øg Antagelsen
af et reststerende Fluidum frembyder en saadan paa den di-
recteste 9-Raabe.87 Den største Virkning yttrer sig i de nær-
meste 25 Dage forinden Kometen passerer sit Perihelium og
i de 25 folgende Dage efter at dette har fundet Sted. Mod-
stands-Coefficienten er saaledes noget variabel, fordi de meget
tynde, men dog altid gr'aviterende Lag af det modstandydende
Fluidum mna være noget tættere i Sollegemets større Nær-
hed. £)(6er538 paastod, at saadant Fluidum ikke kunde be-
finde sig i Hvile, men maatte t vest - ostlig eller directe Ret-
ning bevæge sig omkring Solen; og paa Grund heraf maatte
øgsaa Modstandeu mod de Kometer, der have en ost-vestlig,
eller retrograd Bevægelse, saaledes som den Halleyfte, være
ganske anderledes, end ved den vest-ostlig ledende Enckefke
Komet. Perturbations-Beregningerne ved Kometer med lang
Omlebstid og overhovedet Kometernes Forffjellighed med
Hensyn til Masse og Størrelse, forvikle Nesultatertte, og til-
flore, hvad der maatte være at tilskrive de særskilte Kræfter.
Den dunstformige Materie, som danner Zodiakallysets
Ring, er, saaledes som Sir John Herschel ^9 udtrykker sig,
maaftee kun den tættere Deel af det komet-standsende Flui-
dum selv. Om det end allerede er beviist, at alle Taage-
pletter ikkun ere utydelig sete, sammenhobede Stjernemasser,
saa staaer dog vistnok det Factum fast, at et uhyre Antal af
Kometer opfylder Verdensrummet med Materie ved For»
dunstningen af deres indtil 14 Millioner lange Haler.
Arago har ved opliste Grunde sindrigt paaviist^o, hvorledes
de foranderlige Stjerner, som stedse vise et hvidt Lys, og i
deres periodiske Phaser aldrig lade iagttage nogen Colorit,
vilde kunne frembyde et Middel til at bestemme den ovre