Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
41 forkortede Omlobstid (Ellipsens formindskede store Are) Ud- kræve Iagttagelserne en Tangentialkraft, øg Antagelsen af et reststerende Fluidum frembyder en saadan paa den di- recteste 9-Raabe.87 Den største Virkning yttrer sig i de nær- meste 25 Dage forinden Kometen passerer sit Perihelium og i de 25 folgende Dage efter at dette har fundet Sted. Mod- stands-Coefficienten er saaledes noget variabel, fordi de meget tynde, men dog altid gr'aviterende Lag af det modstandydende Fluidum mna være noget tættere i Sollegemets større Nær- hed. £)(6er538 paastod, at saadant Fluidum ikke kunde be- finde sig i Hvile, men maatte t vest - ostlig eller directe Ret- ning bevæge sig omkring Solen; og paa Grund heraf maatte øgsaa Modstandeu mod de Kometer, der have en ost-vestlig, eller retrograd Bevægelse, saaledes som den Halleyfte, være ganske anderledes, end ved den vest-ostlig ledende Enckefke Komet. Perturbations-Beregningerne ved Kometer med lang Omlebstid og overhovedet Kometernes Forffjellighed med Hensyn til Masse og Størrelse, forvikle Nesultatertte, og til- flore, hvad der maatte være at tilskrive de særskilte Kræfter. Den dunstformige Materie, som danner Zodiakallysets Ring, er, saaledes som Sir John Herschel ^9 udtrykker sig, maaftee kun den tættere Deel af det komet-standsende Flui- dum selv. Om det end allerede er beviist, at alle Taage- pletter ikkun ere utydelig sete, sammenhobede Stjernemasser, saa staaer dog vistnok det Factum fast, at et uhyre Antal af Kometer opfylder Verdensrummet med Materie ved For» dunstningen af deres indtil 14 Millioner lange Haler. Arago har ved opliste Grunde sindrigt paaviist^o, hvorledes de foranderlige Stjerner, som stedse vise et hvidt Lys, og i deres periodiske Phaser aldrig lade iagttage nogen Colorit, vilde kunne frembyde et Middel til at bestemme den ovre