Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

42 Grændse for den Tæthed, som maatte være at tilskrive Ver- densætheren, naar man nemlig sætter denne, angaaende sine Brydttingsforhold, lige med de gasformige telluriste Fluida. Sammenhængende med Sporgsmaalet om Tilværelsen af et ætherifk Fluidum, som opfylder Verdensrummet, er et an- det, som Wollaston med faa megen Iver har bragt paa Bane, nemlig om Atmosphærens Begrændsning: en Degrænds- ning, der maa finde Sted i den Heide, hvori Luftens speci- fifke Elasticitet kommer i Ligevægt med Tyngden. Faradays ffarpsindige Undersøgelser angaaende en Qvægsolv Atmosphæ- res Grændse (angaaende den Hoide, i hvilken, i et med at- mosphcerist Luft opfyldt Rum, Qvægsolvdampe endnu give sig tilkjende paa Blade af Bogguld), have givet Antagelsen af en bestemt Overflade med Hensyn til Luftkredsen, „i Lighed med Havets Overflade", en sterre Vægt. Kan noget Gasar- tigt fra Verdensrummet iblande sig vor Lirstkreds og frem- kalde meteorologiste Processer? Newton^ har berert dette Sporgsmaal og for største Delen bekræftet det. Naar man anseer Stjerneskud og Meteorstene for planetariske Asteroider, da tor man vel vove den Formodning; at Luftkredsen med Strømmene af det saakaldte November-Phænomen^^, hvor 1799, 1833 og 1834 Myriader af Stjerneskud gjennemkryd- sede Himmelhvælvingen, og hvor samtidigt Nordlys-Pbce- n om ener jagttoges, har modtaget Noget fra Verdensrum- met, som tidligere var den fremmed, og som kunde fremkalde elektro-magnetiste Processer.