Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
theoretifle Grunde 450000 og 374000; hos Bouguer ifølge Maaluingcc
af Skyggen af Lys (Kerzenlicht) endog ikkun 300000. Lambert vil, at
Venus i rens storste Lysstyrke stal være 3000 Gange svagere end Fuld-
maanen. Jfolge Steinhcil maatte Solen vcere 3286500 Gange længere
Lortfjernet env den nu er, for at vise sig for Jordbeboerne som Arktur
(Struve, S l e i 1 a r ti m c.o m p o s i t a r u m Men s nr ae microme-
tricae p. CLX1II); og Arktur har efter John Herschel for os kun den
halve Lysstyrke af Kanopus (Herschel, Ob serv, at the Cape p
34). Alle disse Intensitets-Forhold, i Særdeleshed den vigtige Sam-
menligning afSolens, Fuldmaanens og denne vor Drabants efter sin Stil-
ling til den reflecterende Jord saa sorfljellige aflefarvede LyS, fortjene
en endelig, meget alvorligere Uudersogelse.
14 (S. 82). Outi, of Asir. p. 553, Astr. Observ. at the
Cape p. 363.
15 (S. 82.) William Herschel on the Nature of the Sun
and Fixed Stars i Philos. Transact, for 1795 p. 62 og on the
Changes that happed to the Fixed Stars i Philos. Trans,
for 1796 p. 1S6. Sam ml. ogsaa Sir John Herschel, Observ.
at the Cape p. 350—352.
16 (S. 83.) Extrait d’une Lettre de Mr. Arago å Mr. de
Humboldt (mai 1850).
b) Mesures photomelriques.
„II n’existe pas de Photométre proprement dit, c’cst-å-dire, d’in-
strument dormant Pintensité d’une lumiére isolée; le Photométre de
Leslie, å l’aide duquel il avail eu l’audace de vouloir comparer la lu-
miére de la lune å la lumiére du soleil, par des actions calorifiques,
est complétemcnt défeetueux. J’ai prouvé, en effet, que ce prélendu
Photométre montre quand on l’expose å la lumiére du soleil, qu’il
descend sous l’acLion de la lumicre du fen ordinaire, et qu’il reste
complétemcnt stationnaire lorsqu'il recoil la lumicre d’une lampe d’Ar-
gand. Tout ce qu’on a pu faire jnsqu’ici, e'est de comparer entr’elles
deux lurniéres en présence, et cette comparaison n’esl méme å I’abri
de tonic objection que lorsqu’on raméne ces deux lurniéres a l’égalité,
par un affaiblissement gi’aducl de la lumiére la plus forte. C'est
comme crilerium de cette égalité que j’ai employe les anneaux coloiés.
Si on place l'une sur Pautre deux lenlilles d’un long foyer, il se
forme autour de leur point de contact des anneaux colorés tant par
voie de réllexion que par voie de transmission. Lex anneaux réfléchis
sonl complémentaiies en couleur des anneaux transmis; ces deux séiies
d’anncaux se ncutralisent nmtuellement quand les deux lurniéres qui
les forment et. qui arrivent simultanément sur les deux len tilles, sont
egales entr’elles.“
„Dans 1c cas contrake on voit des traces ou d’anneadx réfléchis