Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

41 veiTC, les observations faites dans divers lieux seront parfaitcmcnt comparables entr'elles “ Tils. —"Naar man udsætter tvende Thermometre, det ene med hviddet andet med sort Qvcegsolvbeholder, fcr den directe Insolation, saa vise de, saaledes som det ogsaa var at vente, store Differentser i deres Angivelser, saalccnge nemlig Solen siinner, medens en siybedcekket Him- mel derimod igjen aldeles ophæver disse. Solstraalernes v armefrem- bringende Virkning er naturligviis større paa det sorte, end paa det hvide Thermometer; den fremtræder imidlertid for hver Farve over- hovedet, ved given Temperatur, som en Function af Klarheden af det Medium (Atmosvhceren), hvorigjennem Solftraalerne maa tilbagelægge deres Vei for at naae den opvarmende Gjenstand; og det er interes- sant at iagttage, hvorledes det i Observationerne strap giver sig til- gende , saasnart kun den svageste Skyning svæver forbi Solskiven. Da imidlertid Luftens Reenhed eller Klarhed staaer i umiddelbar Relation til Himlens Farve — dens Blaahed —; saa har jeg paa denne Maade, nemlig ved at sammenstille et hvidt og et sort Thermometer, dannet et Kyanometer, eller et Instrument til at maale Himlens Blaahed; idet Temperaturdifferentserne her danne Skalaens Gradationer. Da nu den største Himmelklarhed tilkjendegiver sig som den flovste relative Temperatur-Differents, cg Skytæppets fuldkomne Uigjennemsig- tighed fremtræder som = 0; saa maae enhver aarlig ibbe tbifs ferents tilksendegive Himmeltæppets Middel-Klar bed paa Ob- servationsftedet, og derved tillige give et Maas for Mængden as de gjennem samme trængte Sclstraaler. Anvender man to saadanne Kpnometre, hvoraf det ene tillige udsættes for Vindens Paavirkning, medens man paa en hensigtsmæssig Maade beflytter det andet mod samme; saa ville begge Instrumenter ved lige Paavirkning af Solen, give meget sorstjellige Resultater. As disse Resultaters Differentser vil forovrigt fremgaae et Maal, et Pro- portionaltal, for Luftens Bevægelse under Jnsolationen, og de ville saaledes for denne Tid danne et Anemometer. Luften, hvis Tem- peraiur nærmest svarer til Angivelsen af Thermometret i Skyggen, er stedse meer eller mindre lavere end de beskinnede Gjenstandes. den vil følgelig i alle Tilfælde virke alkjslende paa disse, idet den bevægede Luft vil bevirke, at den omkring dem sig dannende opvarmede Atmoo- p?ære bestandig vil vorde fornyet ved en koldere. Denne Afkjolings Aarsag er navnlig meget betydelig i de tropiske Egne under Passat- vindenes Indflydelse, og begrunder den ofte horte I ttrin g: at Varmen mellem Troperne som oftest ikke er saa trykkende, som hyppigt cm Sommeren i vore Egne. Paa en Reise til Guinea, Vestindien og tilbage i A are ne 1847 og 1848 havde Herr Kammerherre Irminger, Generalavjutant fer Marinen hos Hans Majestæt Kongen af Danmark,