Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
den Godhed for mig at lade en Deel Observationer foretage, hvilke i
en uventet hsi Grad stadfæstede det Foranssrte; sijondt det ikke bor la-
des upaaagtet, at Observationerne bleve gjorte paa Soen, hvor over-
hovedet Luftens Bevægelse i ve lavere Regioner er og maa være større
end paa Landjorden, hvor saa mange Gjenstande have en standsende
Virkning. En Undersøgelse angaaende Solstraalernes opvarmende Virk-
ning paa de forskjellige Farver folger conseqvent af det Foregaaenve,
og udtalte jeg mig allerede desangaaende ved Naturforsker-Modet i
K jobenhavn 1847, hvor jeg ogsaa foreviste forfljellig-farvede Thermo-
metre og fremsatte Hensigten af deres Brug.
Saa forstjellig end Solens varmeopvækkende Virkning er for de
forsijellige Farver, saa er det dog ikke forekommet mig, at Farvespectret
tilkendegiver en arithmetifl Række i saa Henseende; iorovrigt er det
saare vanfleligt at tilveiebringe Farver saa rene, som en saadan grun-
dig Undersøgelse udkræver. Dette være imidlertid som det vcere ville,
i det Mindste foreløbigt, saalcenge indtil den grønne, eller Plantens
almindelige Farve, der fremtræder i prædominerende Betydning, er
tilstrækkelig undersøgt.
Den Varme, som Solens Straaler fremkalder ved at falde paa
de forfljellige Legemer, synes — navnlig hvad Overfladen angaaer —
alene at vcere betinget af den Undulation, som Straalerne opvække i
deforskjelligtfarvede Legemer underdellers lige Betingelser; thi hvad
man i denne Retning pleier at betegne ved Reflexion, kan jeg ikke til-
træde. Og ligesaalivet er det forekommet mig, at een og samme
chemiske Varmekilde fremkalder samme Varmemængde i
chemisk forskjellige Legemer. Et lille Experiment under mit
Ophold hos afdsde Proi. Döbereiner IS40/«, hvilket jeg ikke for-
maaede at bringe ind under Varmeledningens umiddelbare Kathegorie,
fængslede i denne Retning særdeles min Opmærksomhed og har oste
senere vakt min Eftertanke. Som bekjendt experimenterede i sin Tid
Döbereiner meget med Platinets Udstilling af sine Ertser, hvoraf han
havde store Maeser til sin Disposition. Af det som Biproduct herved
vundne Guld havde han ladet forfærdige en lille Digel, omtrent i Cy-
linder-Form og af 1 Kubiktommes Rumfang; en aldeles lignende havde
han tillige af Platina. De vare begge saavivt jeg erindrer af lige
Bergt, saa at folgelig deres Vægges Tykkelse maa have staaet i om-
vendt Forhold til deres forskjellige Vægtfylde. Naar man nu holdt
Gulddiglen over Flammen af en sædvanlig Spirituslampe, saa op-
varmedes'den i faa Sekunder til en meget lys, næsten Hvidglovhede,
hvorved der endogsaa i Diglens Bund dannede sig den for Guldet egne
grønlige Flamme. Platindiglen derimod, holdt over samme
Spiritusflamme, behøvede ikke alene længere Tid til at opnaae den
Grad as Glødning, som den overhovedet herved opnaaede, denne til-