Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

42 den Godhed for mig at lade en Deel Observationer foretage, hvilke i en uventet hsi Grad stadfæstede det Foranssrte; sijondt det ikke bor la- des upaaagtet, at Observationerne bleve gjorte paa Soen, hvor over- hovedet Luftens Bevægelse i ve lavere Regioner er og maa være større end paa Landjorden, hvor saa mange Gjenstande have en standsende Virkning. En Undersøgelse angaaende Solstraalernes opvarmende Virk- ning paa de forskjellige Farver folger conseqvent af det Foregaaenve, og udtalte jeg mig allerede desangaaende ved Naturforsker-Modet i K jobenhavn 1847, hvor jeg ogsaa foreviste forfljellig-farvede Thermo- metre og fremsatte Hensigten af deres Brug. Saa forstjellig end Solens varmeopvækkende Virkning er for de forsijellige Farver, saa er det dog ikke forekommet mig, at Farvespectret tilkendegiver en arithmetifl Række i saa Henseende; iorovrigt er det saare vanfleligt at tilveiebringe Farver saa rene, som en saadan grun- dig Undersøgelse udkræver. Dette være imidlertid som det vcere ville, i det Mindste foreløbigt, saalcenge indtil den grønne, eller Plantens almindelige Farve, der fremtræder i prædominerende Betydning, er tilstrækkelig undersøgt. Den Varme, som Solens Straaler fremkalder ved at falde paa de forfljellige Legemer, synes — navnlig hvad Overfladen angaaer — alene at vcere betinget af den Undulation, som Straalerne opvække i deforskjelligtfarvede Legemer underdellers lige Betingelser; thi hvad man i denne Retning pleier at betegne ved Reflexion, kan jeg ikke til- træde. Og ligesaalivet er det forekommet mig, at een og samme chemiske Varmekilde fremkalder samme Varmemængde i chemisk forskjellige Legemer. Et lille Experiment under mit Ophold hos afdsde Proi. Döbereiner IS40/«, hvilket jeg ikke for- maaede at bringe ind under Varmeledningens umiddelbare Kathegorie, fængslede i denne Retning særdeles min Opmærksomhed og har oste senere vakt min Eftertanke. Som bekjendt experimenterede i sin Tid Döbereiner meget med Platinets Udstilling af sine Ertser, hvoraf han havde store Maeser til sin Disposition. Af det som Biproduct herved vundne Guld havde han ladet forfærdige en lille Digel, omtrent i Cy- linder-Form og af 1 Kubiktommes Rumfang; en aldeles lignende havde han tillige af Platina. De vare begge saavivt jeg erindrer af lige Bergt, saa at folgelig deres Vægges Tykkelse maa have staaet i om- vendt Forhold til deres forskjellige Vægtfylde. Naar man nu holdt Gulddiglen over Flammen af en sædvanlig Spirituslampe, saa op- varmedes'den i faa Sekunder til en meget lys, næsten Hvidglovhede, hvorved der endogsaa i Diglens Bund dannede sig den for Guldet egne grønlige Flamme. Platindiglen derimod, holdt over samme Spiritusflamme, behøvede ikke alene længere Tid til at opnaae den Grad as Glødning, som den overhovedet herved opnaaede, denne til-