Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
 43 kjendegav sig endegsaa kun ved en ingenlunde lys brunrod Farve. At Gulddiglen hurtigere opnaaede sin Grad af Glodhede end Platin- diglen bevidner utvivlsomt Gulvets storre Barmeledningscvne; men at hiin overhovedet opnaaede en højere Varmegrad, syntes at tyde paa, at den samme Varmekilde fremkaldte heftigere Undulalioner i Guldet end i Platinet. At forovrigt Lysudviklingen ved Glødningen ikke er noget sikkert Kriterium for Varmegraden, er meget vel muligt; dog vil dette ad Observationernes Vei lade sig afgjore, men ligger udenfor denne Sags Omraade. Hernæst folge nogle Observationer, der ville tjene til Oplysning af det tidligere Anforte. I det aabne Vindue (midt i samme, for saa- vidt muligt at tilintetgøre Trækvindens Indflydelse) i mit udenfor Byen Apenrade temmelig frit beliggende Vaaningshuus, Vester lund, blev den 8. Juli 1852 observeret folgende Temperaturer: t, sort, i Sol; t', hvidt, i Sol: t" i Skygge. Vesterlund 1852, diff. diff. Juli 8, Form. 9h ,0' + 34°,9 C. + 29°,4 C. + 25°,4 C. 5°'5 i°,0 — 9°,5 - 5' 36,1 30,0 25,3 6,1 4,6 — 10,7 - 7(5 34,9 29'5 25,0 5,4 4,5 — 9,9 - 10' 34,4 29,3 25,0 5,1 4,3 = 9,4 - 15' 35,1 30,5 25,5 4,6 5,0 — 9,6 - 17',5 35,4 30,5 27,5 4,9 4,8 = 9,7 - 20' 36,0 30,5 25,6 Middelværdi 5,5 4,9 _ — 10,4 imellem00''og9^20' .33«,26 290,96 25,30 relative Differentser 50,30; 40,60: — 90,80. Jeg besidder intet Sausure'si Kyanometer, og har følgelig ikke kunnet angive Himlens Farve efter dette Instruments Grader, hvisaarsag jeg bemærker, at Himlen vel var skyfri, men ingenlunde manglede det hvidlige Anstrøg, der om Sommeren saa ofte er en Folge af ikke ab- solut fordeelte Dunster i de hojere Luftregioner. Alle tre Thermometre vare anbragte i Nærheden af hinanden; t" bag Vinduesftolpen, dog paa en saadan Maade, at det ikke var udsat for nogen anden Mjo- ling end den, som (inddragningen af Solens Straaler betingede. Af disse saaledes erholdte Resultater sremgaaer, at den sorte Thermometer- kugle under lige Insolation havde erholdt 5°,3 C. ftørre Varme end den hvide; og overhovedet 9°,9 C. storre Varme end Gjcnstandene i Skygge. Jo renere og mere blaa Himlen er, jo storre findes denne