Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

44 Differents, og ved en aldeles flpdækket Himmel ssorsvinder den fuld- stændigt. Hvad selve Observationsinftrumenterne angaae, da anseer jeg det for hensigtsmcrssigst at Thermometernes Qvægsolvbeholdere indkittedes i støbte Jernkugler af bestemt Dimension, f. Ex. 3" i Tværmaal, som man kan give den forlangte Farve. Ved alle saadanne Observationer, der have Middelværdier til Hensigt, vilde man paa denne Maade stedse komme Sandheden nærmere, end ved Anvendelsen af meget sen- sible Thermometre, hvorved endogsaa de enkelte Sekunders Forfljel i Observationstiden kunne fremkalde meget betydelige Oscillationer. Hine Thermometre vilde saalcdes overtage en Deel af Middelværdi-Bereg- ningens Rolle." (Udtog af en Skrivelse fra C. A. Schumacher til det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Kjobenhavn, November 1852;) 71 (S. 83.) Argelander de f ide Ur a n o m et ri ae Baycri 1842 p. 14—23. „In eadem classc littera prior majorem splendorem nul lo modo indicat“ (§ 9). Ved Bayer er det følgelig flet ikke be- vlist, at Castor 1603 har været lpsstærkere end Pollur. Photometrisk Nækkeordning ak Firstjernerne. Jeg flutter dette andet Afsnit med en Tabel, som er laant af Outlines of Astronomy af Sir John Herschel pag. 645 og 646. For Sammenstillingen og den meget oplysende Forklaring har jeg min lærde Ven, Hrr Dr. Galle at takke, og lader her folge et Udtog af hans til mig stilede Brev af Marts 1850: „Tallene af photometric scale i Outlines of Astronomy ere Regnings-Resultater as vulgar scale, erholdte ved Hjælp af en fortlø- bende Addition af 0,4). Til disse Stjerners nojagtigere Storrelse- Bestemmelser er Forfatteren kommen ved observerende Folgercckker (sequences) af deres Klarhed, og ved at forbinde disse Observationer med de gjennemsnitiige sædvanlige Storrelse-Angivelscr (Capreise p. 304—352), hvorved i Særdeleshed Angivelserne i Astronomical Society s Catalog fra Aaret 1827 er lagt til Grund (p. 305). Flere Stjerners egentlige photometriste Maalinger ved Hjælp af Astrometret (Capreise p. 353 fig.) ere i denne Tabel ikke umiddelbart benyttede, men have kun tjent i Almindelighed forat see, hvorledes den sædvanlige Skala (1, 2, og 3die .. Størrelse) forholder sig tilde enkelte Stjerners virkelige Lys-Qvantiteter. Derved har man fundet det vistnok mærkværdige