Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Differents, og ved en aldeles flpdækket Himmel ssorsvinder den fuld-
stændigt.
Hvad selve Observationsinftrumenterne angaae, da anseer jeg det
for hensigtsmcrssigst at Thermometernes Qvægsolvbeholdere indkittedes i
støbte Jernkugler af bestemt Dimension, f. Ex. 3" i Tværmaal, som
man kan give den forlangte Farve. Ved alle saadanne Observationer,
der have Middelværdier til Hensigt, vilde man paa denne Maade
stedse komme Sandheden nærmere, end ved Anvendelsen af meget sen-
sible Thermometre, hvorved endogsaa de enkelte Sekunders Forfljel i
Observationstiden kunne fremkalde meget betydelige Oscillationer. Hine
Thermometre vilde saalcdes overtage en Deel af Middelværdi-Bereg-
ningens Rolle." (Udtog af en Skrivelse fra C. A. Schumacher til det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Kjobenhavn,
November 1852;)
71 (S. 83.) Argelander de f ide Ur a n o m et ri ae Baycri
1842 p. 14—23. „In eadem classc littera prior majorem splendorem
nul lo modo indicat“ (§ 9). Ved Bayer er det følgelig flet ikke be-
vlist, at Castor 1603 har været lpsstærkere end Pollur.
Photometrisk Nækkeordning ak Firstjernerne.
Jeg flutter dette andet Afsnit med en Tabel, som er laant af
Outlines of Astronomy af Sir John Herschel pag. 645 og
646. For Sammenstillingen og den meget oplysende Forklaring har
jeg min lærde Ven, Hrr Dr. Galle at takke, og lader her folge et
Udtog af hans til mig stilede Brev af Marts 1850:
„Tallene af photometric scale i Outlines of Astronomy ere
Regnings-Resultater as vulgar scale, erholdte ved Hjælp af en fortlø-
bende Addition af 0,4). Til disse Stjerners nojagtigere Storrelse-
Bestemmelser er Forfatteren kommen ved observerende Folgercckker
(sequences) af deres Klarhed, og ved at forbinde disse Observationer
med de gjennemsnitiige sædvanlige Storrelse-Angivelscr (Capreise p.
304—352), hvorved i Særdeleshed Angivelserne i Astronomical
Society s Catalog fra Aaret 1827 er lagt til Grund (p. 305). Flere
Stjerners egentlige photometriste Maalinger ved Hjælp af Astrometret
(Capreise p. 353 fig.) ere i denne Tabel ikke umiddelbart benyttede, men
have kun tjent i Almindelighed forat see, hvorledes den sædvanlige Skala
(1, 2, og 3die .. Størrelse) forholder sig tilde enkelte Stjerners virkelige
Lys-Qvantiteter. Derved har man fundet det vistnok mærkværdige