Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
45 Resultat, at vore sædvanlige Stjernestorrelser (1, 2, 3...) aftage om- trent saaledes, som naar man bragte en Stjerne af første Størrelse cfterhaanden i Afstanden 1, 2, 3..., og hvorved dens Lys isolge den pho- tometrifie Lov vilde opnaae Værdierne I, V», */», Vie-- (Capreise p. 371, 372; Outlines p. 521, 522). Men for at gjore Overeens- stemmelsen endnu større ere sore hidtidige Stjernestorrelser ikkun at forhoje omtrent 1/s Grad (nøjagtigere 0,41): saa at en Stjerne af 2,00de Størrelse, fremtidigt benævnes som af 2,4lde Størrelse, en Stjerne af 2,5te Størrelse som 2,91te Størrelse o. s. v. Sir John Herschel foreslaaer derfor, denne „photometrifle" (forhojede) Skala Capreise p. 372, Outi. p. 522), hvilke Forflag man iffe andet end tiltræde. Thi paa den ene Sire er Forftjelligheden fra den sædvanlige Skala neppe mærkelig (would hardly be felt, Capreise p. 372); paa den anden Side kan Tabellen i Outlines p. 645 flg. nedad indtil fjerde Størrelse allerede tjene som Grundlag: og at bestemme Stjernernes Størrelse ester denne Regel — at nemlig Lysstyrken af Stjernerne af 1ste, 2den, Stic, 4de... Størrelse skulle forholde sig noiagtigen som 1, i/4, Vg, Vis-.., hvad de tilnærmelsesviis allerede nu giore — lader sig folgeligen tilkeels allerede udfore. Som Normalstjerne af forste Stør- relse for photometric scale og som Eenheden for ^ysmcengden an- vender Sir John Herschel v. Centauri Outi. p. 528, Capreise p. 372). Naar man altsaa qvadrerer en Stjernes photometrifle Størrelse, har man det omvendte Forhold af dens Lysmængde til Lpsmcengden af « Centauri. Saaledes f. Er. har -- Orionis den photometrifle Størrelse 3, dens Lysmængde er derfor V» af « Centauri. Tillige vilde Tallet 3 antyde, at z Orionis er 3 Gange længere borte fra os end a Cen- tauri, naar begge Stjerner ere lige store og lige lysende Legemer. Ved at vælge en anden Stjerne, f. Ex. den 4 Gange klarere Sirius som Eenhed for de photometrifle Storrelser, der antyde Afstanden, vilde ben omtalte Lovmæssighed ikke saa let kunne erkjendes. Ei heller er det uden Interesse at man med Sandsynlighed fjender Afstanden af «, Centauri, og at den er den nærmeste af dem man hidtil har undersøgt. — Den ringere Hensigtsmæssighed af andre Skalaer end den photometriste (lom skriver frem efter Ovadraterne: 1, V4, Vg, Vie-«-) behandler Forfatte- ren i Outlines p. 521. Han omtaler samme Sted geometriske Pro- gressioner saasom: 1, */«, xk. Vs-- eller 1, 1/s, Vs, Vs-... De af Dem (Humboldt) i Observationerne under ZEqvator paa Deres amerikanste Erpeditioner valgte nedadskridcnde Række, gaae fremad som en arithmetifl Progression (R e c u c i 1 d’O b s er v. astron. V o!. I. p. LX XI og Schumacher Astron. Nachr. Nr. 374). Alle disse Skalaer flutte sig mindre til vulgar scale end den photometriste (qvadratiste) Progres- siv. — 3 den hosfojede Tabel ere de 190 Stjerner as O u tlines ordnede uden Hensyn til sydlig eller nordlig Declination, ikkun efter Størrelserne."