Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
Resultat, at vore sædvanlige Stjernestorrelser (1, 2, 3...) aftage om-
trent saaledes, som naar man bragte en Stjerne af første Størrelse
cfterhaanden i Afstanden 1, 2, 3..., og hvorved dens Lys isolge den pho-
tometrifie Lov vilde opnaae Værdierne I, V», */», Vie-- (Capreise
p. 371, 372; Outlines p. 521, 522). Men for at gjore Overeens-
stemmelsen endnu større ere sore hidtidige Stjernestorrelser ikkun at
forhoje omtrent 1/s Grad (nøjagtigere 0,41): saa at en Stjerne af
2,00de Størrelse, fremtidigt benævnes som af 2,4lde Størrelse, en Stjerne
af 2,5te Størrelse som 2,91te Størrelse o. s. v. Sir John Herschel
foreslaaer derfor, denne „photometrifle" (forhojede) Skala Capreise
p. 372, Outi. p. 522), hvilke Forflag man iffe andet end tiltræde.
Thi paa den ene Sire er Forftjelligheden fra den sædvanlige Skala
neppe mærkelig (would hardly be felt, Capreise p. 372); paa den
anden Side kan Tabellen i Outlines p. 645 flg. nedad indtil fjerde
Størrelse allerede tjene som Grundlag: og at bestemme Stjernernes
Størrelse ester denne Regel — at nemlig Lysstyrken af Stjernerne af
1ste, 2den, Stic, 4de... Størrelse skulle forholde sig noiagtigen som 1,
i/4, Vg, Vis-.., hvad de tilnærmelsesviis allerede nu giore — lader sig
folgeligen tilkeels allerede udfore. Som Normalstjerne af forste Stør-
relse for photometric scale og som Eenheden for ^ysmcengden an-
vender Sir John Herschel v. Centauri Outi. p. 528, Capreise p. 372).
Naar man altsaa qvadrerer en Stjernes photometrifle Størrelse, har
man det omvendte Forhold af dens Lysmængde til Lpsmcengden af «
Centauri. Saaledes f. Er. har -- Orionis den photometrifle Størrelse
3, dens Lysmængde er derfor V» af « Centauri. Tillige vilde Tallet
3 antyde, at z Orionis er 3 Gange længere borte fra os end a Cen-
tauri, naar begge Stjerner ere lige store og lige lysende Legemer. Ved
at vælge en anden Stjerne, f. Ex. den 4 Gange klarere Sirius som
Eenhed for de photometrifle Storrelser, der antyde Afstanden, vilde ben
omtalte Lovmæssighed ikke saa let kunne erkjendes. Ei heller er det uden
Interesse at man med Sandsynlighed fjender Afstanden af «, Centauri,
og at den er den nærmeste af dem man hidtil har undersøgt. — Den
ringere Hensigtsmæssighed af andre Skalaer end den photometriste (lom
skriver frem efter Ovadraterne: 1, V4, Vg, Vie-«-) behandler Forfatte-
ren i Outlines p. 521. Han omtaler samme Sted geometriske Pro-
gressioner saasom: 1, */«, xk. Vs-- eller 1, 1/s, Vs, Vs-... De af
Dem (Humboldt) i Observationerne under ZEqvator paa Deres
amerikanste Erpeditioner valgte nedadskridcnde Række, gaae fremad som
en arithmetifl Progression (R e c u c i 1 d’O b s er v. astron. V o!. I. p. LX XI
og Schumacher Astron. Nachr. Nr. 374). Alle disse Skalaer flutte
sig mindre til vulgar scale end den photometriste (qvadratiste) Progres-
siv. — 3 den hosfojede Tabel ere de 190 Stjerner as O u tlines ordnede
uden Hensyn til sydlig eller nordlig Declination, ikkun efter Størrelserne."