Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

53 indtil 9de Størrelse 70000 (Astronomie Th. III. S- 54). Alle disse Angivelser ere betydeligt for hose. Argelander finder fra lm til 8m kun 58000. 6 (S. 88.) Patrocinatur vastitas caeli, immensa discreta alti- tudine in duo atque Septuaginta signa. Haec sunt rerum et animan- tium effigies, in quas digessere caelum periti. In his quidein mille sexcentas adnotavere stellas, insignes videlicet e(Tecta visuve ... Plin. II, 41. — Hipparchus ntmquarn satis laudalus, ut quo nemo magis approhavcrit cosznalioncm cnm domino siderum animasque nostras partern esse caeli, novam s tell am et aliam in aevo sno genitam deprehendit, ej usque motu, qua de ftilsit, ad dubitationem est adductus , anne hoc saepius fieret moverenturque et eae quas putamus afTixas; itemque ati- sus rem eliam Deo improbam, adnumerare posteris stellas ac sidera ad nomen expungere, organis excogitatis, por quae singularum loca atqve magnitudines signaret, ut facile discern! posscl ex eo, non modo an obirent nascerenturve, sed an omnino aliqua transirent moverenlurve, item an crescerent tninueremurque, caelo in heredilate cunctis relicto si quisquam qui cretioncrn earn caperet inventus esset. Plin. II. 26 i (S. 88.) S ela mb re, Hist, de l’Astr. ane. T. L p. 290 og Hist, de l’Astr. mod. T. II. p. 186. 8 (S. 88.) Outlines § 83! ; Édouard Biot sur les étoiles extraor din aires observées en Chine, i Connaissance des temps pour 1846. o (S. 89.) Aratus har havt den sseldne Tilskikkelse, næsten paa samme Tiv at blive prüft af Ovidius (Amor. 1, 15) og af Apo- stelen Paulus i Athen, i en alvorligere mod Epikuræerne og Stoikerne holdtTale. Paulus <Ap ostl. Gjerninger cap. 17 v. 28) nævner vel ikke Navnet selv, men fremhæver umiskjendeligt et Vers as Aratus (p h a et,, v. 5) om de Dødeliges inderlige Fælledsstab med Guddommen. io (S. 89.) Ideler, Untersuchungen über den Ursprung der Sternnamen S. XXX—XXXV. De Aar af vor Tidsregning, til hvilke Aristpllus's Observationer saavel som Hipparchs (.128, ikke 140, for Chr.) og Ptolemeeus's (138 ester Chr.) Stsernetavler ere at knytte, omhandler ogsaa Baily i Mem. of the Astron. Soc. Vol. XIII. 1843 p. 12 og 15. 11 (S. 89.) Samml. Delambre, Hist de l’Astr. anc. T. 1. p. 184, T. 11. p. 260. Den Paaftand, at out end Hipparch stedse har betegnet Stjernerne efter Rectascension og Declination, hans Stjernecatalog dog, ligesom Ptolemeeus's, har været ordnet ester Længde og Brede; har liden Sandsynlighed for sig, og ftaaer i Mod- strid med Almagest Bog Vil cap 4, hvor Relationen til Ekliptiken fremstilles som noget nyt, som noget, der letter Kundflaben om Fir- stjernernes Bevægelse omkring Ekliptikens Poler. Den Stjernetabel