Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

54 mei) vedfoiede Længdebestem in elfer, som Petrus Vietorius fandt i en mediceisk Coder, og udgav tillige med Aratus's Levnetsbeskrivelse i Florents 1567, tilstrives af samme rigtignok Hipparch, men uden Beviis. Den synes alene at være en Afskrift af den Ptolemæiske Fortegnelse efter et gammelt Haandstrift af Almagest nied Upaaagtning og Ude- ladelse af alle Bredebestemmelser. Da Ptolemccus kun havde en ufuldkommen Kundstab til Værdien af ZEqvinectial- og Sostitial-Punk- ternes Tilbagevigen (Almag. Vil. c. 2 p. 13Halma) og antog denne omtrent -8/100 for langsomt; saa fremstiller hans Fortegnelse (Ideler P. a. St. S. XXXIV), hvilken han bestemte for Begyndelsen af An- tonius's Regjering, sia som svarende til en meget tidligere Epoche (for Aa- ret 63 efter Chr.) Samml. ogsaa angaaende Lettelsen ved Neductionen as nye Stjerne-Positioner til Hipparchs Tid, Enckes Betragtninger og lettende Tabeller i Schumachers Asrr. Nachr. Nr. 608 S. 113 Hl 1'26). Den tidligere Epoche, for hvilken den Ptolemæiske Stjerne- fortegnelse, sin Forfatter ubevidst, fremstiller Firmamentet, falder iov- rigt meget sandsynligt sammen med den Epoche, i hvilken man kan hensætte Pseudo-Eratosthenes's Catasterismer: som, hvilket jeg allerede Paa andet Sted har bemærket, ere senere end den Augusteifle Hygin, synes at være øst heraf og forbliver fremmed for den ægte Eratosthe- nes s Digt Hermes (Eratosthenica composuit God. Bern- hardy l822 p. 114, 116 og 129). Pseudo-Eratosthenes's Catasteris- mer indeholde forovrigt neppe 700 enkelte Stjerner fordeelte over de mpthifle Constellationer. 13 (S. 90.) Ko s in o s Bd. 11. S. 206 med Anm. 12. Af de Uf han- ffe Tavler besidder det Pariser Bibliothek et Manuskript fra Naßir- Eddins Sons Haand. De føre deres Navn fra Titelen II khan, som de i Persien herflende tartariste Fyrster havde antaget. Rei- naud, In ir od. de la Géogr. d’Aboulféda 1848 p. CXXX1X. 14 00.) S (- d 111 o t fils, Pr olé gom én es des Tables astr. d’Oloug-Beg 1847 p. CXXXIY. nole 2; Delambre Hist, de l’Astr. du tnoyen age p. 8. 15 (®- 9l ) I mine Undersøgelser over den relative Værd af de astronomiste Stedbestemmelser i det indre Asien (Asie centrale 11 I11- P- 581 - 596J har jeg efter det Pariser Biblioiheks forstjellige arabifle og persiste Haandflrifter angivet Breverne as Sainarkand og Bokhara. Jeg har gjort det sandsynligt, at førstnævnte Brede er større end 39° 52', medens de fleste og bedste Haandstrifter af Ulug Deig have 39° 37, ja at Kitab al-athual af Alfares og Kanun af Albpruni anføre 40°. Jeg troer paanp at maatte gjore opmærksom paa, hvor vigtigt det vilde være for Geographien og for Astronomiens Historie, endelig engang at lade Positionen af Samar- kand i Længde og Brede bestemme ved npe og troværdige Observationer.