Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
57 28 (S. 100.) Letronne, Orig. du Zod. p. ‘25 og Analyse <■ rit. des Représ. zod. 1840 p. 15. Ogsaa Jdeler og Lep- sins ansee det for sandsynligt, „at vel Kundflaben om den chaldæifle Dyrekreds, saavel med Hensyn til Navn som til Jnddeling, var naaet jil Grækerne allerede i det 7de Aarhundrede fer vor Tidsregning; men at Optagelsen af de enkelte Zodiacal-Billever i den greefle astronomiste Litteratur sorst senere og efterhaanden er paafulgt" (Lepsius, Chro- nologie der A egypter 1849 65 cg 124). Ideler er tilboiklig til at tree, at Orientalerne for Dodekatomerien havde Navne uden Stjerne- billeder; Lepsius anseer det for den naturligste Antagelse, at Græ- kerne til en Tid, hvor deres Sphcere for storste Delen var tom, ogsaa til de chaldæiste Stjernebilleder, efter hvilke de ' 2 Afdelinger vare be- nævnte, fejede deres egne." Men kunde man ikke ved denne Forud- sætning spørge: hvorfor Grækerne i Begyndelsen kun havde li Tegn, hvorfor ikke alle 12 af den chaldæiste Dodekatomerie? Havde de over- kommet 12 Billeder, saa vilde de dog vel ikke have fkaaret eet bort, for senere igjen at tilfoje det. 2» (S. 101) Angaaende det i Texten nævnte, af en Copift ind- fludte Sted hos Hipparch s. 8etrenne, Orig, du Zod. 18-10 p. 20. Allerede 1812, da ogsaa jeg endnu hyldede Anstuelsen om Grækernes meget gamle Kjendskab til Vcegtskaalens Tegn, har jeg i et omhygge- ligt Arbeide, som jeg har leveret over alle Steder i de græske og ro- merfle Autiqviteter, i hvilke Navnet af Vægtflaalen som Zodiakaltegn forekommer, henviist til hiint Sted hos Hipparch (Comment, in A raiiim lib. tli. cap 2), hvor der er Tale om ^Qior, som Centau- ren holder ved Forbenet, saavel som paa det mærkværdige Sted hos Ptolemceus lib. IX cap. 7 (Halma T. IL p. 170). Paa sidstanforte Sted nævnes den sydlige Veegtstaal med Tilfoiende z«t« XaMcuov? og modsat Skorpions-Kloerne efter en gammel Observation, som bestemt ikke er gjort i Babylon, men af de i Syrien og Alexandrien adspredte astrologiske Chaldeeer (Vues des Cordilléres et Monumens des pc up les indigenes de l’Amérique T. 11, p. 380). Buttmann meente, hvad ogsaa er meget sandsynligt, at y.W'1- oprindelige« har betydet begge Vægtens Skaaler og senere ved en Misforstaaelse er bleven omdannet eller forvandlet til en Skorpions Kloer. (Samml. Jdeler, Untersuchungen über die astronomischen Beob- achtungen der Alten S. 374, og über die Sternnamen S. 174—177 inet> Carter 0 n , Reche rches de Mr. Letronne p. 113). Paafaldende vedbliver det imidlertid stedse at være mig, ved Analogien imellem mange Navne af de 27 Maanehuse og Dyrekred- sens Dodekatomerie, at Vægtskaalens Tegn ligeledes besinder sig iblandt de vistnok meget gamle indiske Nakschatras (Maanehuse). Vues des Cord. T. IL p. 6-12.)