Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

58 30 (S. 101.) Samml. A. W- von Schlegel über Stern- bilder des Thierkreises im alten Indien i Zeitschrift fur tie Kunde des Morgen landes Bd. I. Heft. 3 1837 og hans Com men ta lio de Zodiaci amiquitate cl origine 1839 med Adolph Holtmann über den griechischen Ursprung des indischen Threrkreises 1841 S. 9, 16 og 23. „De af Amarakoscha og Ra- mayana anwrte Steder hedder det i sidstnævnte Skrift, ere af utvivlsom Forstaaelighed: de tale i de tydeligste Udtryk om Dyrekredsen selv; men naar de Værker, hvori de ere indeholdte, ere forfattede forinden Kund- staben om den græste Dyrekreds kunde naae til Indien, saa maa man nøje undersøge, cm hine Steder ikke ere yngre Tilsætninger." bi (S 102.) Samml. Buttmann i Berliner astron. Jahr- buch für 182-2 ©. 93, Olbers om de nyere Stjernebilleder i Schu- machers Jahrbuch für 1840 S. 238-251 og Sir John Her- schel, Revision and Re-arrangement of the Constella- tions, with special reference to those of the Southern Hemisphere i Memoirs of the Astr. Soc. Vol. XII p. 201-224 (med en meget nøjagtig Fordeling af de sydlige Stjerner fra I fie indtil 4de Størrelse). Bed talandes formelige Underhandling med Bode angaaende Znd- sorelsen af hans Kat og as en Markvogrer (Messier!) klager Ol- bert o»er, at Andromeda har maattet lcegge sin hojre Arm paa ^et andet L>ted end det, som den har indtaget i 8000 Aar, for at „Friedrichs- har kunnet finde Plads vaa Himlen. 83 (S. 102.) Kosmos Bd. ni. S. 28 og Anm. ©. n. (®. 102,) Ester Democritus og hans Discipel Metrodorlis, Stob, c c I o g. p h y s. pag. 5)82. 34 103.) Plut. de pige, phil. II, 11; Dio g. Laert. VIII, / /; Achille s -vat. ad Arat. cap. 5*. ZQuaraXltotfi] tovtov (TOV ovqkvov) tlvai <ft]GLv, tz tov naytTojd'ovg GvXXfytvra; Afledes forefindes kun Udtrykket krpstalagtig hos Diog. Laert. VIIL 77' og Galenus, Hist, phil. 12 (Sturz, Empedocles Agrigent. T. I. p. 321). LactantiuS de op i I'i ci o Dei c. 17; an. si mihi quispiam dixeiit aeneum esse coelum, aut vitreum, aut, ut Empedocles ail, aei ein glaciatum, stalimne assentiar, quia coelum ex qua materia sit, ignorem ? For dette coelum vitreum gives der tutet til os kommet tidligere hellensk Vidnesbyrd; thi kun eet Him- mellegeme, Solen, bliver afPhilclaus kaldt et g la sagligt Legeme, som modtager Straalerne fra Centralkilden og tilkaster os dem. '(Den ovenfor i Texten betegnede Anfluelse af Empedokles om Sollysets Re- flexion ved det haglartet fterkuede (coagulerede) Maanelegeme er nævnt af Plutarch a pud Euseb. Pra ep. Evangel. I, pag. 24 D og de facie in or be Lunae cap. 5.) Naar hos Homer og Pindar Ura- nos hedder ydXzeos og aidVjQto;, saa referere Udtrykkene, saasom: