Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

59 Malm-Hjerter og Malm-Stemme, sig kun til Begrebet om det Faste, Varige, Uforgjccngelige (Völcker über Homerische Geo- graphie 1830 S. 5). Ordet xfwoTcdkog, anvendt paa det us- agtigt gjennemsigtige Bjergkrystal, forefindes vel forst for Plinius hos Dionysius Periegetes 781, Aelian XV, 8 og hos Strabo XV pag. 717, Casaub. Den Mening, at Ideen om den chrpftalne Himmel, som om en Jishvælving (aer glaciatus hos Lactantius) fiulde være opstaaet ved Luftlagenes, de Gamle ved Bjergreiser og Synet af Sneebjergene velbekjendte, Varme-Aftagelse fra neden opad, bliver gjendrevet derved, at man ovenover den egentlige Lustkredses Grcendie tænkte sig den ildagt ige Æther (Jld-Æthren) og Stjernerne som i og for sig varme (Ari st 0 t. M e t c o r ol. I, 3; de C o el o II, p. 289). — Ved at omtale Himmelstonerne s Aristot. de Co el o II. p. 290), som, „efter Phytagoroeernes Ansiuelse Menneftene ikke hore, paa Grund af at de ere continuerlige, edet Toner kun kunne fornemmes, naar de afbrydes ved Taushed", paastaaer Aristoteles forunderligt nok, at Sphærernes Bevægelse fremavler Varme i den under samme liggende Luft, uden selv at opvarme sig. Deres Svingninger frembringe Varme mcn' ingen Toner. „Bevægelsen af Firstjerne-Sphceren er den hur- tigste (Ar i st ot. de Coelo 11, 10 p. 290); medens denne Sphcere og de til samme heftede Legemer omsvinge sig i Kredse, bliver stedse det nærmest nedenunder liggende Num bragt i Varme ved Lphære- bevcegelsen, og der avles saaledes den til Jordoverfladen nedad sig udbredende Varme" (Me te o ro I. I, 3 p. 340). Det har alletider været mig paafaldende, at Stagiriten stedse undgaaer at benytte Or- det Krystalhimmel, da Udtrykket paaheftede Stjerner, IvdW- fAtva äotqa, som han betjener sig as, dog tyder hen paa det almindelige Begreb om faste Sphcerer, men uden at specificere Materiens Slagv. Selv Cicero udtaler sig ciheller desangaaende, men hos hans Com- mentator Macrvbius (in C i c. Somnium Sei pi o nis I, c. 20 p. 99 ed Bip.) finder mnn Spor af friere Ideer om den med Holden aftagende Varme. Efter ham ere de yderste af Himlens Zoner hjem- søgte af evig Kulde. ,Jta enim non solum lerram sed ipsnm qucque coelum, quod vere mundus vocaiur, temperari a sole cerlissimum < st, ul extremilates ejus, quae a via solis longissime recesserunt, omni caieant beneficio caloris et una frigoiis perpetuitate torpescant.-' Disse extremilates coeli, i hvilke Biskoppen af Hippo (Augustinus, cd. Antv. 1700, I. p. 10'2 og HL p. 99) henlagde en Region af iiökoldt Vand, nær den sverste og derfor koldeste af alle Planeter, Saturn, ere altid endnu den egentlige Luftkreds; thi oven, over denne pderste Grændse ligger forst, ifolge et noget tidligere Udsagn af Macrvbius (I. c. 19 pag. 93), den ilvagtige Miher, som, gaadefulvt nok, ikke er hun evige Kulde til nogen Hinder. „Stellae, supra coclum locatae, in