Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

60 ipso purissimo aethere sunt, in quo om ne-, quidquid est, lux natura- lis et sna est (Sædet for selvlysende Himmellegemer), qnae tota cum igne suo ita sphaerae solis incumbit, ut coeli zonae, quae procul a sole sunt, pcrpetuo frigore oppressae sint/1 Na ar jeg her saa om- stændeligt udvikler den phvsikalske og meteorologiske Jdeeforbindelse hos Græker og Romere, saa fleer det kun fordi disse Gjenftande, foruden Arbeiderne af Ufert, Henri Martin og det fortræffelige Fragment af Meteorologia Veterum af Julius Jdeler hidtil ere saa hoist ufuldstændigt og for det Melte ugrundigt blevne behandlede. 35 (®- 103.) At Ilden besidder den Kraft at bringe til at stivne (Aristot. Pr o b 1. XIV, 11), at Jisdannelsen selv befordres vev Varme, ere dybt indgroede Meninger i de Gamles Physik, det beroede paa den legende Theorie af Modsætningerne (Antiperistasis), paa ^uukle Begrebet om Polaritet (paa en Fremkalden af modsatte Qva- liteter eller Tilstande). Samml. Kosmos Bd. ill. S. 16.) Hagl opltaaer i saameget desto ftorre Masse, jo mere Luftlagene ere op- varmede (Aristot. Meteor, i, 12). Ved Vinter-Fiskefangsten paa Kysterne af Pontus anvendes varmt Vand, paa det at Jsen i Nærheden af det indplantede Ror skulde forøge sig (Alex. Aphro- dis. fol. 86 og Plut. cl o primo frig’ido c. 12). 36 (@ 104.) Kepler siger udtrykkeligt i Stella Martis fol. 9: solidos orbes rejeci; i Stella nova IfiOG cap. 2 p. 8: planetae in pui'o aeihere, pcrintie atque aves in aere, cursus suos confieiunt. (Samml. ogsaa p. 122.) Tidligere derimod hyldede han Meningen om en fast, iisnet Himmelhvælving (orbis ex aqua factus gelu c<m- creta propter solis absentiam. Kepler, Epi t. A str. Copern. I, 2 p. 51). Allerede fulde 2000 Aar for Kepler paaftod Emvedokles, at Firftjernerne vare paaheftede Krystalhimlcn, „men at derimod Plane- terne vare frie og løsladte" (rot^ dé nka^ra? aveloSaiY (Plut. plac. p h il. II, 13; Emped. I. p. 335, Sturz; Euseb. Pra ep. evang, XV, 30, Col. 1688 p. 839). Hvorledes efter Plat o i Ti- mæus (ikke efter Aristoteles) de til faste Sphcerer heftede Firstjerner flulle enkeltviis tænke sig at rotere, er vanskeligt at begribe (Tim. p. 40 B). 87 (S. 105.) Ko s ni o s Bd. II. S. 285 med Anrn. S. 107. 88 (S. 105.) Kosmos Bd. HL S. 49 med Anm. S. 22. 89 (S. 105.) „Les principales causes de la vue indislincte sont: aberration de sphéricité de l’oeil, diffraction sur les bords de la pupille, communication d’irritabililé ä des points voisins sur la réiine. La vue confuse est celle ou le foyer ne tombe pas exactement sur !a ré- tine, mais tombe au devant on derriere la réiine. Les queues des étoiles sont l’effct de la vision indislincte autant qu’elle dépend de la constitution du crislalfin. D’apres un tres ancicn memoire de Hassen-