Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-A
4
68
1840
Tils.
nordlige." (A. W. von Schlegel i Zeitschrift für die Kunde
des Morgenlandes Bd. 1. 240.) Naar i denne indiske Mythe,
paa en sindrig Maade, betegnes vandrende Folkeslags Forundring over
Befluelsen af nye Himmelegne (den berømte spanste Digler Garcilaso
de la Vega siger om de Reisende: at de (samtidigt) vexlc Land og
Siserner, mudan de pays y de estrclias): faa mindes man levende
om det Indtryk, som, paa et bestemt Punkt as Jorden, Synet (Opstig-
ningen over Horizonten) af hidtil ubekjendte Stjerner, saasom de i Cen-
taurens Fedder, i det sydlige Kors, i Eridanus eller Skibet, og den
fuldf!crndige Forsvinden af de gamle hjemlige Stjerner, ogsaa maa
have vakr'hos de raaefte Folkeflag. Vi have andetsteds mindet om,
at 2900 Aar for vor Tidsregning, steg for vore baltiske Lande det syd-
lige Kors indtil 7° over Horizonten: altsaa til en Tid hvor Ægyptens
store Pyramider allerede havde staaet et halvt Aartusinde. (tø a mint.
Kosmos Bv. 1. S. 123, Bd. IL S. 186). Canopus kan derimod
aldrig have været synlig i Berlin, da dens Afstand fra Ekliptikens Syd-
sol fim itbnißr 14°. Denne maatte bave været lu storre, for blot at naae
pol kun udgjor 14°. Denne maatte have været 1° storre, for blot at
Grccndsen nf Synligheden for Berlins Horizont."
65 (S. 113.) Kosmos Bd. II. S. 156-157.
66 (S. 113.) Olbers i Schumachers Jahrbuch für
S 249 og Kosmos Bd. Ui. 91.
ei (S. 114.) É tu des d’Astr. stellaire note 74 p. 31.
Le telescope de 20 pieds de Herschel montre, dans son champ cir-
culaire de 15'4" de diamélre, chaque fois la 832979-me partie de la
voüic céleslc. Herschel, dans ses 3100 jauges publiées, réunies en
683 jauges multiples, n'a done examine qu’un 250-me du ciel; et il
faut convenir que la jaugeage complet du ciel sur passe les forces hu-
maines. Supposons que l’on pnisse faiie, pendant 100 nuits de l’an-
née, chaque nuit 100 jauges, et il ne fandra pas moins de 83 ans pour
le jaugeage du ciel en tier. En c fiel les 3400 ja uges dc Herschel for-
ment un de ses travaux les plus hardis, et comme nous verrons, el-
les suffisent pour nous conduire a des resultats iinporlaiits. P. a St. 5$.
68 (S. 114.) Outlines of A s Ir. § 785.
es (S. 115.) P. a. St. § 795 og 796; Struve Etudes
d'Astr. stell, p. 66-73 (samt nole 75.)
to (S. 115.) Struve p. 59. Schwinck finder i sine Kaart RA.
00-90« Stjerner 2858; NA. 00»-180» Stjerner 3011; NA- 180°—270°
Stjerner 2688; RA. 270°—360° Stjerner 3591; Summa 12148 Stjer-
ner indtil 7,n.
(@. 115.) Angaaende Taagekredsen iPerseus'shsire Haand
(ved Svcrrdgrebet) s. Eratosth. Catast. c. 22 p. 51 Schaubach.
to (S. 116.) John Herschel, Capreise § 105 p. 136.