Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
-A 4 68 1840 Tils. nordlige." (A. W. von Schlegel i Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes Bd. 1. 240.) Naar i denne indiske Mythe, paa en sindrig Maade, betegnes vandrende Folkeslags Forundring over Befluelsen af nye Himmelegne (den berømte spanste Digler Garcilaso de la Vega siger om de Reisende: at de (samtidigt) vexlc Land og Siserner, mudan de pays y de estrclias): faa mindes man levende om det Indtryk, som, paa et bestemt Punkt as Jorden, Synet (Opstig- ningen over Horizonten) af hidtil ubekjendte Stjerner, saasom de i Cen- taurens Fedder, i det sydlige Kors, i Eridanus eller Skibet, og den fuldf!crndige Forsvinden af de gamle hjemlige Stjerner, ogsaa maa have vakr'hos de raaefte Folkeflag. Vi have andetsteds mindet om, at 2900 Aar for vor Tidsregning, steg for vore baltiske Lande det syd- lige Kors indtil 7° over Horizonten: altsaa til en Tid hvor Ægyptens store Pyramider allerede havde staaet et halvt Aartusinde. (tø a mint. Kosmos Bv. 1. S. 123, Bd. IL S. 186). Canopus kan derimod aldrig have været synlig i Berlin, da dens Afstand fra Ekliptikens Syd- sol fim itbnißr 14°. Denne maatte bave været lu storre, for blot at naae pol kun udgjor 14°. Denne maatte have været 1° storre, for blot at Grccndsen nf Synligheden for Berlins Horizont." 65 (S. 113.) Kosmos Bd. II. S. 156-157. 66 (S. 113.) Olbers i Schumachers Jahrbuch für S 249 og Kosmos Bd. Ui. 91. ei (S. 114.) É tu des d’Astr. stellaire note 74 p. 31. Le telescope de 20 pieds de Herschel montre, dans son champ cir- culaire de 15'4" de diamélre, chaque fois la 832979-me partie de la voüic céleslc. Herschel, dans ses 3100 jauges publiées, réunies en 683 jauges multiples, n'a done examine qu’un 250-me du ciel; et il faut convenir que la jaugeage complet du ciel sur passe les forces hu- maines. Supposons que l’on pnisse faiie, pendant 100 nuits de l’an- née, chaque nuit 100 jauges, et il ne fandra pas moins de 83 ans pour le jaugeage du ciel en tier. En c fiel les 3400 ja uges dc Herschel for- ment un de ses travaux les plus hardis, et comme nous verrons, el- les suffisent pour nous conduire a des resultats iinporlaiits. P. a St. 5$. 68 (S. 114.) Outlines of A s Ir. § 785. es (S. 115.) P. a. St. § 795 og 796; Struve Etudes d'Astr. stell, p. 66-73 (samt nole 75.) to (S. 115.) Struve p. 59. Schwinck finder i sine Kaart RA. 00-90« Stjerner 2858; NA. 00»-180» Stjerner 3011; NA- 180°—270° Stjerner 2688; RA. 270°—360° Stjerner 3591; Summa 12148 Stjer- ner indtil 7,n. (@. 115.) Angaaende Taagekredsen iPerseus'shsire Haand (ved Svcrrdgrebet) s. Eratosth. Catast. c. 22 p. 51 Schaubach. to (S. 116.) John Herschel, Capreise § 105 p. 136.