Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
57 (S. III.) Arago, Annual re pour 184'2 p. 318. Tils. Cer-
taines étoiles sont bleues on vertes. Ces couleurs ne me paraissent
avoir élé remarquées que par les modernes. Le premier on vrage dans
lequel, å ma connaisance, il soil fait mention d'étoiles constamment
bleues, est le Tratte des couleurs de Mariotte, publié en J686.
,,ll y a, dit ce physicien, des étoiles bleues ....... Les étoiles qui
paraissent bleues out line lumiére faibie, ma is pure et sans mélange.“
Mariotte s’arretc la; son Traité ne renferrne aucune désignation spe-
ciale d’étoiles bleues. P, a. St. S.
58 (S. 111.) Struve, Stellae com p. p. LXXXII.
59 (©. 112.) Sir John Herschel, Capreise p. 17 og 102
(Nebulae and Clusters Nr. 3435.)
60 (S. 112.) Humboldt, Vues des C ord i Hér es et Mo-
n-ümens des peuples indigenes de l’Aincrique I. II. p. 55.
61 (S. 112.) Julii Firmici M a t c r n i Astron, libri VII1,
Basil. 1551, lib. VI. cap. I. p. 150.
62 (S. 112.) Lepsius, Chrono l. der A egypter Bd. 1. S.
143. „3 den hebraiske Tert nævnes: Asch, Kjcempen (Orion?, Multi-
pler-Stjernen (Plejaderne, Gemut?) og Sydens Kamre. De Halvfjers
oversætte: o noitov nktiad'a ztti “EajTtQov zat -4()ztov()ov zal ra-
ptia votov“.
63 (S. 112.) Id el er, Sternnamen S. 295.
64 (S. 113.) Martianus Capella forvandler Piolemaoon til Piolc-
maetis; begge Navne vare udtænkte af Smigrerne ved det ægyptiske
Kongehof. Amerigo Vespucci troer at have seet tre Canoper, hvoraf
den ene var ganske mork (fosco); Canopus ingens et niger, siger den
latinske Oversættelse: upaatvivleligt en af de sorte Kulsække (Hum-
boldt, Examen c rit. de la Géogr. T. V. p. 227—229). J de
ovenanførte El em. c h ro nol. et astron, af El-Fergani (p. 100)
fortælles, at de christelige Pilegrimme plejede at kalve Arabernes Sohel
(Cauopus) den hellige Catharinas Stjerne, fordi de have Glæden af at
see og beundre den som Ledestjerne, naar de vandrede fra Gaza til Bjer-
get Sinai. I en skion Episode i Ramayana. den indiske Fortids ælv-
ste Heltedigt, forklares, af en forunderlig Grund, de Sydpolen nær-
mere Stjerner at være skabte senere end de nordligere. Da nemlig de
fra Nordvesten til Ganges-Landene indvandrede brahmaniflc Indier,
fra den 30te Grad nordlig Brede trængte videre frem ind i Trope-
landene og her undertvang Urbeboerne, saae de, fremrykkende mod Cey-
lon, Stjerner hæve sig over Horizonten, som tidligere vare dem ube-
kjendte. Efter gammel Sædvane dannede de nu nye Stjernebilleder af
disse. En dristig Digtning lod de sildigere sete Stjerner ogsaa være
de af Visvamitra sildigere skabte. Denne truede de „gamle
Guder med, ved sin stjernerigere sydlige Hemisphcere, at overbyde den
5V