Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
67 57 (S. III.) Arago, Annual re pour 184'2 p. 318. Tils. Cer- taines étoiles sont bleues on vertes. Ces couleurs ne me paraissent avoir élé remarquées que par les modernes. Le premier on vrage dans lequel, å ma connaisance, il soil fait mention d'étoiles constamment bleues, est le Tratte des couleurs de Mariotte, publié en J686. ,,ll y a, dit ce physicien, des étoiles bleues ....... Les étoiles qui paraissent bleues out line lumiére faibie, ma is pure et sans mélange.“ Mariotte s’arretc la; son Traité ne renferrne aucune désignation spe- ciale d’étoiles bleues. P, a. St. S. 58 (S. 111.) Struve, Stellae com p. p. LXXXII. 59 (©. 112.) Sir John Herschel, Capreise p. 17 og 102 (Nebulae and Clusters Nr. 3435.) 60 (S. 112.) Humboldt, Vues des C ord i Hér es et Mo- n-ümens des peuples indigenes de l’Aincrique I. II. p. 55. 61 (S. 112.) Julii Firmici M a t c r n i Astron, libri VII1, Basil. 1551, lib. VI. cap. I. p. 150. 62 (S. 112.) Lepsius, Chrono l. der A egypter Bd. 1. S. 143. „3 den hebraiske Tert nævnes: Asch, Kjcempen (Orion?, Multi- pler-Stjernen (Plejaderne, Gemut?) og Sydens Kamre. De Halvfjers oversætte: o noitov nktiad'a ztti “EajTtQov zat -4()ztov()ov zal ra- ptia votov“. 63 (S. 112.) Id el er, Sternnamen S. 295. 64 (S. 113.) Martianus Capella forvandler Piolemaoon til Piolc- maetis; begge Navne vare udtænkte af Smigrerne ved det ægyptiske Kongehof. Amerigo Vespucci troer at have seet tre Canoper, hvoraf den ene var ganske mork (fosco); Canopus ingens et niger, siger den latinske Oversættelse: upaatvivleligt en af de sorte Kulsække (Hum- boldt, Examen c rit. de la Géogr. T. V. p. 227—229). J de ovenanførte El em. c h ro nol. et astron, af El-Fergani (p. 100) fortælles, at de christelige Pilegrimme plejede at kalve Arabernes Sohel (Cauopus) den hellige Catharinas Stjerne, fordi de have Glæden af at see og beundre den som Ledestjerne, naar de vandrede fra Gaza til Bjer- get Sinai. I en skion Episode i Ramayana. den indiske Fortids ælv- ste Heltedigt, forklares, af en forunderlig Grund, de Sydpolen nær- mere Stjerner at være skabte senere end de nordligere. Da nemlig de fra Nordvesten til Ganges-Landene indvandrede brahmaniflc Indier, fra den 30te Grad nordlig Brede trængte videre frem ind i Trope- landene og her undertvang Urbeboerne, saae de, fremrykkende mod Cey- lon, Stjerner hæve sig over Horizonten, som tidligere vare dem ube- kjendte. Efter gammel Sædvane dannede de nu nye Stjernebilleder af disse. En dristig Digtning lod de sildigere sete Stjerner ogsaa være de af Visvamitra sildigere skabte. Denne truede de „gamle Guder med, ved sin stjernerigere sydlige Hemisphcere, at overbyde den 5V