Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 66 xaravava o^vg virkelig Solen er meent, lader sig ikke be-' tvivle. Ester Hesychius og Suidas betyder rigtignok Su'qioq Solen og Hundestjernen tillige; men at Stedet hos Hesiodus (Opera et Dies V. 417), saaledes som Tzetzes og Preclus paaftaae, refererer sig til Solen og ikke til Hundestjernen, er for mig ligesaa fiffett, som dette er Udgiveren af Theon fra Smyrna, Herr Martin. Af Adjectivet GtiQl0S, der saa at sige er blevet til et epitheton perpetuum for Hunde- stjernen, kommer Verbet otiqiär, der kan oversættes ved funkle. Ara- tus v. 331 siger om Sirius: fåta Gaqida, den funkler starpt. En ganste anden Eiymologie har det alene-ftaaende Ord 2hqt(v Sirenen; og Deres Formodning om, at der her vel kun finder en tilfældig Lighed Sted i Klangen med den lysende Stjerne Sirius, er fuldkommen be- grundet. Ganste feilaglig er derimod Meningen hos dem, som efter Theon Smprnæus (Liber de Astronomia 1850 p. 202) aflede SHfniv af oa^ar (en forovrigt ogsaa »stadfæstet Form for oaQrävY Medens der i^Ordet oa^tog ligger Udtrykket as Hedens Bevægelse samt af at skinne, lyse, ligger for Ordet en Nod til Grund, som fremstiller Naturphænomenets bevægede Lyd. Det er for mig nemlig sandsynlig, at 2a^v staaer i Forbindelse med a^av (Pla to, C r a - tyl. 398 D to yc'o a^av \tyav Igtl\ hvis oprindelig skarpe Strube^ lpd'gik over i en spids Tungelyd." (As Breve fra Prof. Franz til mig Januar 1850.) Det græste 2a'Q, Solen, lader sig ester Bopp „let bringe i Samklang med Sanskritordet svar, som riglignok ikke betyder Solen, men Him- len (som negetglandsfuldt, skinnende). Den sædvanlige Sanskrit- Benævnelse for Solen er sürya af svårya, som ikke forekommer. Roden svar betyder i Almindelighed at skinne, lyse. Den zendiske Benævnelse af Solen er h>are, med h iftedetfor s. Det græske St'(-oc og kommer af Sanskritordet gharrna (Nom. ghamias), $nrme, Hede." Den skarpsindige Udgiver af Rigveda, Mar Müller, bcntæifcr, at „det indiske astronomiste Navn for Hundestjernen fortrinsviis er Lubdhaka, foui betyder Jæger: en Benævnelse, som, naar man tænker paa den nære Orion, synes at henvise paa en urgammel fælleds arifl Betragt- ning af denne Stjernegruppe." Han er forovrigt meest tilbøjelig til at aflede „2a<>ioS fra det vediske Ord sira (deraf et Adjeciivum sahya) oß Noden sri, at gaae, vandret saa at Solen og den kieneste Stierne Sirius, oprindeligt hed Bandresiferner." (Samml. ogsaa Pott, Ety- mologische Forschungen 1S33 S. 130.) 53 (A IIO.) Struve, stellarum co mp os i ta rum Men- surae micro metric ae 1837 p. LXXIV. og LXXX1IL 54 (S. 111.) Sir John H erschel, Capreise p. 34. 55 (S. ill.) Mädler, Astronomie S. 436. se (S. ni.) Kosmos Bd. 11. S. 299og Anm.S. N3Note63.