Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

65 JSwS-i; identificeret med Gudinden Sote (hieroglyphifl oftere Sit) og i den store Ramses's Tempel i Theben med Jsis-Sothis (Lepsius Chronol. der Aegypt.er Bd. 1. S 119 og 136). Betydningen af Noden lader sig finde i det Koptisie, oger navnlig beslægtet med en tal- rig Ordfamilie, hvis Led tilsyneladende gaae vidt fra hinanden, men som paa solgenre Maade lader ft g ordne. Ved tredobbelt Overforing af Verbalbetpdningen erholder man af Urbelydningen kaste ud, proji- cere (sa gi tlam, tel um) : først at s aae, seminare; rernæst exlendre ud- vide, udbrede (spundne Traade); endelig, hvad der her er det vigtigste, udstraale Lys og glimre (om Stjerner og Ild). Paa denne Række af Begreber lade sig Navnene for Guddommene Satis (t>en Beflyttende), Sothis (den Straalende) og Seth (den Brændende) fore lilbage. Hie- roglpphifl lade sig paavise: sit eller seli, Pilen saavelsom Straalen; seta, spinde, seiu, udstrote Korn. Sothis er sortrinsviis det klart- straale nde, Aarstiderne og Tidsperioderne regulerende Himmellegeme. Den lille, stedse guul sremftillede Triangel, som er et symbolsk Tegn for Sothis, benyttes, hyppigt gjentaget og rækkeordnet (i tre- dobbelte Rækker, nedad udgaaende fra Solstiven), til Betegnelse af den straalende Sol! Seih er Jldguden, den forbrændenre; i Modsæt- ning til den varmende, besrugtende Nil-Oversvommelse, til den Markerne vandende kvindelige Guddom Sails. Dette er Gudinden for Katarak- terne, fordi Nilens Oversvømmelse begyndte med Sothis's (tilsyneladende) Fremkomst paa Himlen ved Solhvecrvstid. Hos Vettius Valens kal- des Sljernen selv Z'jö istedetsor Sothis; men ingenlunde kan man hverken med Hensyn til Navn eller Betydning, saaledes som Id eler har gjort (Handbuch der Chronologie Bd. 1. S. 126), ogsaa identificere Thoth med Seth eller Sothis." (Lepsius Bo. I. S. 136.) Efter disse Betragtninger anqaaende den ægyptiske Urtid, lader jeg de hellenifle, samt Zend- og Sanskrit-Etymologierne folge: So- len", siger Professor Franz, »er et gammelt Stamord, kun dialcctifl forstjellig fra »tg, &igo$, Heden, Sommeren: hvorved Forandrin- gen af Vocallyden liges om i Ttigog og rtgo$ eller rtga$ fremtræder. Til Beviis for Rigtigheden med Hensyn til det angivne Forhold af Stamordene ot-lg og -9-tg, &tgo$ tjener ikke alene Anvendelsen af TUTog hos Aratus v. 119 (Ideler, Sternnamen S. 241), men ogsaa den senere Brug af de af eng afledte Former ongds, Gtigio?, Gugivos, hed, brændende. Det er nemlig betegnende, at ctigd eller Gttgivd l^ccTia ligesaa godt siges som atgivd i^dria, lette Som- mert læder. Mere lidbredt derimod skulve Anvendelsen af Formen ctigio? blive; den dannede Egenstabsordet for alle Himmellegemer som have Indflydelse paa Sommervarmen: hvisaarsag Digteren Archilochus kal- der Solen Gtigio? doTi/g, hed, og Jbycus Stjernerne overhovedet Gfigia, lysende. At i Archilochus's Ord t nokkov^ ptv avrov Gtigio$ A. v. Humbo ldt, Kosmos III. 5