Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
1. lib. 6 cap .
.1
4
indeholdte Opfordring esterseet de 4 her værende Manuskripter af
Abdurrahman Al-Sufis Uranographie; og fundet, at deri « Boo-
tis, a Tauri, a Scorpii og a Orionis tilsammen udtrykkellgen benæv-
nes som røbe, Sirius derimod ikke. Tvertimod lyder det herpaa Hen-
syn havende Sted i alle Manustripter overeensstennnebde saaledes:
„Den forfte iblandt dennes (den store Hunds) Stjerner er den (tore,
glimrende i dens Mund, som er indtegnet paa Astrolabict og kaldes
A!-jemaaniah“. — Bliver det af denne Undersøgelse og af det, som
jeg her anforte af Alfragani, ikke sandsynligt, at Farvevexelen falder
imellem Ptolemceus og Araberne?
50 (S. 109.) I Muhamed i s Alfragani cronologica et
astronomica elements, cd. Jarobus Christmann n s 1590, cap.
22 p. b7 hedder det: ,,Stella ru (Ta in 'I'auro Aldebaran; Stella ni Ha in
(lerniiti.s quue appel I a lur linjok, hoc est Capra11. A! haj o c, Aijuk ere
i den arabisk-latinske Almagest de sædvanlige Navne for Capella i
Kudflen. Argelander bemærker dertil med Nette: at Ptolemceus i det
ægte ved Ltiil og gamle Vidnesbyrd prøvede, astronomiske Værk (Tt-
TQdßißkog gwtc&s), knytter, efter Lighed i Farve, Planeter til Stjer-
ner og saaledes forbinder Capella med Martis stclla, quac urit sicut
congruit igneo ipsius coIori, med Aurigae Stella. (Samml. Pt0l.
qu ad rip a r t. construct, libi i IV. Basil. 1551. p. 383). Ogsaa
Nicci 0 li (A I mages tn m novum ed. ! 650 T. 1. Pars
2. p. 394) regner, ved Siden af Antares, Aldebaran og Arkturus til
de rode Stjerner.
si (S. 110.) S. Cronologie der Aegypter af Richard
Lepsius 93b. 1. 1849 S. 190-195 og 213. Den fuldstændige Ind-
retning af den ægyptiske Calender sættes i den tidligste Epoche af
Aarct 3285 ser vor Tidsregning, d. e. omtrent halvandet Aarhundrede
ester Opbyggelsen af den store Cheops -Chufus Pyramide og 940 Aar
for den sædvanlige Angivelse af Syndfloden (samml. Kosmos Bd. II.
Sinnt. S. 27). I Beregningen af den Omstændighed, at den af Oberst
Vpse maalte Inclination af den unterjerdist'e, til det Indre af Pyra-
miden forende snevre Gang meget nær svarer til en Vinkel af 26° 15/
som til Cheops (Chufus) Tid naaede den Polen betegnende Stjerne «
i Dragen under sin nedre Culmination i Gizeh, er Pyramidebygningens
Epoche ikke antaget, saaledes som efter Lepsius i Kosmos til Aar
3430, men (Outlines of A s t r. § 39) til Aar 3970 for C hr. Denne
Forfljel af 540 Aar modstrider saa meget mindre den Antagelse at «
Drac. gjalt for Polarstjerneu, som denne i Aaret 3970 endnu kun stod 3°
44' fra Polen.
52 110.) Af venskabelige Breve fra Prof. Lepsius (Fe-
bruar 1850) har jeg oft folgende: „Det ægyptiske Navn for Sirius er
Sothis, betegnet som et kvindeligt Himmellegeme; derfor grceft n