Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
 64 1. lib. 6 cap . .1 4 indeholdte Opfordring esterseet de 4 her værende Manuskripter af Abdurrahman Al-Sufis Uranographie; og fundet, at deri « Boo- tis, a Tauri, a Scorpii og a Orionis tilsammen udtrykkellgen benæv- nes som røbe, Sirius derimod ikke. Tvertimod lyder det herpaa Hen- syn havende Sted i alle Manustripter overeensstennnebde saaledes: „Den forfte iblandt dennes (den store Hunds) Stjerner er den (tore, glimrende i dens Mund, som er indtegnet paa Astrolabict og kaldes A!-jemaaniah“. — Bliver det af denne Undersøgelse og af det, som jeg her anforte af Alfragani, ikke sandsynligt, at Farvevexelen falder imellem Ptolemceus og Araberne? 50 (S. 109.) I Muhamed i s Alfragani cronologica et astronomica elements, cd. Jarobus Christmann n s 1590, cap. 22 p. b7 hedder det: ,,Stella ru (Ta in 'I'auro Aldebaran; Stella ni Ha in (lerniiti.s quue appel I a lur linjok, hoc est Capra11. A! haj o c, Aijuk ere i den arabisk-latinske Almagest de sædvanlige Navne for Capella i Kudflen. Argelander bemærker dertil med Nette: at Ptolemceus i det ægte ved Ltiil og gamle Vidnesbyrd prøvede, astronomiske Værk (Tt- TQdßißkog gwtc&s), knytter, efter Lighed i Farve, Planeter til Stjer- ner og saaledes forbinder Capella med Martis stclla, quac urit sicut congruit igneo ipsius coIori, med Aurigae Stella. (Samml. Pt0l. qu ad rip a r t. construct, libi i IV. Basil. 1551. p. 383). Ogsaa Nicci 0 li (A I mages tn m novum ed. ! 650 T. 1. Pars 2. p. 394) regner, ved Siden af Antares, Aldebaran og Arkturus til de rode Stjerner. si (S. 110.) S. Cronologie der Aegypter af Richard Lepsius 93b. 1. 1849 S. 190-195 og 213. Den fuldstændige Ind- retning af den ægyptiske Calender sættes i den tidligste Epoche af Aarct 3285 ser vor Tidsregning, d. e. omtrent halvandet Aarhundrede ester Opbyggelsen af den store Cheops -Chufus Pyramide og 940 Aar for den sædvanlige Angivelse af Syndfloden (samml. Kosmos Bd. II. Sinnt. S. 27). I Beregningen af den Omstændighed, at den af Oberst Vpse maalte Inclination af den unterjerdist'e, til det Indre af Pyra- miden forende snevre Gang meget nær svarer til en Vinkel af 26° 15/ som til Cheops (Chufus) Tid naaede den Polen betegnende Stjerne « i Dragen under sin nedre Culmination i Gizeh, er Pyramidebygningens Epoche ikke antaget, saaledes som efter Lepsius i Kosmos til Aar 3430, men (Outlines of A s t r. § 39) til Aar 3970 for C hr. Denne Forfljel af 540 Aar modstrider saa meget mindre den Antagelse at « Drac. gjalt for Polarstjerneu, som denne i Aaret 3970 endnu kun stod 3° 44' fra Polen. 52 110.) Af venskabelige Breve fra Prof. Lepsius (Fe- bruar 1850) har jeg oft folgende: „Det ægyptiske Navn for Sirius er Sothis, betegnet som et kvindeligt Himmellegeme; derfor grceft n