Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
6 (©. 173.) S. angaaende « Cent. Henderson og Maclear
i Memoirs o f the Asiron. S o c. Vol. XL p. 61. og Piazzi
Smyth i 13 d i li b. Transact. Vol. XVI. 447. Arkturus's Egenbe-
vægelse, 2 ,25 (Baily i samme Memoirs Vol. V. p. 165), kan,
som den af en meget klar Stjerne, i Sammenligning med Aldebarans:
O", 185 (Madler, Centralso »ne S. 11), og « Lyrae: O-,400, fa(be5
stor. Iblandt Stjernerne af forste Størrelse gjor « Centauri med den
meget store Egenbevægelse af 3",58 en meget mærkværdig Undtagelse.
Den egne Bevægelse af Dobbeltstjerne-Sysiemet (61 Cygni) i Svanen
udgior efter Bessel (Schum. A str. Na ehr. Bd XVL S. 93) 5", 123.
7 (S- 173.) Schumachers Astr. N a ch r. Nr. 455.
8 (S. 174.) P. a. St. Nr- 618 S. 276. D'Arrest grunder Re-
sultater paa Sammenligninger imellem Lacaille (1750) og Brisbane
(1835) saint Breisbaue og Taylor (1835). Stjernen 2151 Puppis af
Skibet har en Egenbevægelse as 7",871 eg er 6,n (Maclear i Mäk-
lers Unters, über die Fixstern-Systeme Th. II. S. 5.)
9 (S. 174.) Schum. Astr. Nachr. Nr. 661 S. 201.
10 (S. 174.) P. a. St. Nr- 514—516.
11 (S. 175.) Struve, Etudes d’Astr. siel I ai re, Texte p. 47,
Noles p. 26 og 51- 57; Sir John Herschel, Outl. § 859 og 860.
12 (S. 175.) Origenes t Gronov. Thesaur. T. X. p. 27L
13 (S. 176.) Laplace, Expo s. du Syst. du Monde 1824
p. 395. Lambert viser i de kosmologiske Breve en paafaldende
Tilbøjelighed til Antagelsen af mørke Vertenslegemer.
11 (@. 176.) Mädler, Untersuch, über die Fixstern-
Systeme Th. II. (1848) S. 3 eg haus Astronomie S. 416.
15 176.) Samml. Kosin os Bo. III. S. 75 og Sinnt. 36;
Laplace i Zachs Allg. geogr. Ephem. Bd. IV. S. 1; Mäd-
ler Astr. S. 393.
16 (S. 177.) 0 p e f e di Galileo Galilei Vol XII. Milano
1811 p. 206. Dette mindeværdige Sted, som udtrykker Muligheden af
Projectet til en Maaling, er fundet og fremhævet af Arago; s.
AniJtiaire pour 1842 p. 38:2.
(S . 178.) Bessel i Schum a ch er s Jahrb. für 1839 S.
5 og 11.
18 (S. 179.) Struve, Astr. stell, p. 104.
19 (©. 180 ) Arago t Connaissance des temps pour 1834
p. 281 : „Nous cbsenåmes avec beancoup de soin, Mr. Mathieu et
moi, pendant le mois d’aout 1812 el pendant le mois de novcmbre sui-
vant, la hauteur angulaire de i’éioile au-o’cssus de 1’horizon de Paris.
Cette hauteur, ä la seconde époque, tie surpasse la hauteur angulaire
å la premiere que de O'1,66. Une parallaxe absohie d’une seule se-
conde aurait nécessairement amené entre ces deux hauteurs une diffe-