Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

75 New-Jork og William Aoug i Philadelphia) tydeligt erkjendte den 6te Stjerne i Orions Trapezium. 19 (S. 167.) Sir John Herschel, Capreise p. 334, 350 note 1 og 440. (Angaaende ældre Observationer af Capella eg Vega s. William Herschel i Philos. Transact. 1797 p. 307, 1799 p. I2l og i Bodes Jahrbuch für I8l0 S. 148.) Argelander nærer derimod megen Tvivl angaaende Foranderligheden as Capella ogBjorne- fhernerne. « (S. 168.) Ca preise § 259 No. 260. 21 (@. 168.) Heis i haandstrevne Notitser fra Mai 1850. Samml. ogsaa Capreisen p. 325 og P. v. Boguslawski, Uranus für 1848 p. 186. (Den paastaaede Foranderlighed af 1?, « og t)' Ursae maj. er ogsaa stadfæstet i Outlines p. 559.) Med Hensyn til Række- følgen af de Stjerner, som paa Grnnd af deres Nærhed cfterhaanden ville betegne Nordpolen, indtil, ester 12000 Aar, Vega i Lpren, den pragtfulreste af alle mulige Polarstjerner, vil indtage dette Sted, s. Mädler, Astr. S. 432. ' 22 (S. 169.) Kosmos Bd. III. S. 39. 2 » (S. 168.) William Herschel on the Changes that hap- pen to the Fixed Stars, i Philos. Transact, for 1796 p. 186; Sir John Herschel i Capreisen p. 350—352 saavelsom ogsaa i Mary So mm er Villes fortræffelige Skrift: Connexion of the Physical Sciences 1846 p. 407. i (5. 170.) (Snöe, Betrachtungen über die Anordnung des Sternsystems 1844 S. 12 (Kosmos Bd. 111. S- 27); Mäd- ler, Astr. S- 445. 2 (S. 172). Halley i Philos. Transact, for 1717—1719 Vol. XXX. p. 736. Betragtningen refererede sig blot til Variationerne i Brede; Jac. Cassini fojede hertil forst Variationer i Længde (Arago i Annuaire pour 1812 p. 397). Tils. Den Afhandling af Arago i soranforte Aargang af Annuaire du Bureau des Longitudes, hvortil Humboldt saa gjentagne Gange henviser, vil paa andet Sted fuldstændig blive gjeugivet; ivct samme udgjor en ligesaa fljsn som belærende Analyse historique et critique de la Vie et des Tra- vaux de sir William Herschel“, der paa Grund af denne lige- saa hoitbegavede som utrættelige Astronoms Virksomhed næsten bliver identisk med Astronomiens Fremstridt i det lange Tidsrum af 20 Aar af det forrige og 20 Aar af nærværende Aarhundrede. K. 3 (S. 172.) Delambre, Hist, de i'Astr. moderne T. II. p. 658; samme i Hist, de 1’Astr. au 18<™e siécle p. 448. 4 (S. 172.) Philos. Transact. Vol. LXX11I p. 138. 5 (S. 173) Bessel i Schumacl)ers Jahrbuch für 1839 S. 38; Arago, Annuaire pour 1842 p. 389.