Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

74 12 (S. 151.) Argelanders Formel til Fremstilling af alle Jagt- gelser angaaende Mira Ceiis Maxim aer efter hans Meddelelse felgende: „1751 Sept. 9,76 + 331,3363 D. -s- lO,5D. Sin. (^-°E + 86° 23') + 18,2 D. Sin. E + 231 ° 42') + 33,9 D. Sin. E + 170° 19') 4- 65,3 D. Sin. E -s- 6° 37'} ♦ hvor E betyder Antallet af de siden 1751 Sept. 9 indtrædende Maxima, og Cofficienterne ere angivne i Dage. For det nu lobende Aar (1850) folger deraf Maximum: 1751 Sept. 9,76 -s- 36115,65 D. + 8,44 D. — 12,24 D. + 18,59 D. 4- 27,34 D. — 1850 Sept. 8,54. Hvad der meest syncs at tale for denne Formel, er den Omllcen dig hed, at den ogsaa fremstlllerMaximums-Jagttagelserne fra !596 (Kos- mos Bv. II. S. 299.), der ved enhver Antagelse af en jævn Periode afviger over 100 Dage. Dog synes Loven for denne Stjernes Lysfor- andringer at være saa kompliceret, at i enkelte Tilfcelve, s. Er. med Hensyn til det meget nøje observerede Maximum i Aaret 1810, Forme- len har asveget mange (næsten 25) Dage." r » (S. 151.) Sam ml. Argelanders Skrift i Anledning af det Königsberger Universitets Saeulaisest, under Titel af: de Stella Lyrae v a ri a b i I i 1844. 2 (S. 15:2.) Til de tidligste Bestræbelser, for at udgrunde den midlere Varigheds-Periode ved Mira Ceti, horer Jacques Cassinis Arbeide i hans Élémens d’ Astronom i e 1740 p. 66 - 69. 15 (@. 164.) Newton (Philos. N at Principia mathem. ed Le Seur et Jacqui er 1760 T. III. p. 671) fl seiner imellem to Slags af disse sideriske Phænomener: „Siellæ fixae quae per vices appa- icnt et evanescunt quaeque paulalim creseunl, videntur revoivendo par- tern lucidam et partern obscnram per vices ostendere.“ Denne For- klaring af Lyeverlingen havde allerede tidligere Niccioli foredraget. An- gaaende den Forsigtighed, mev hvilken Periovicitet maa forudsættes, s. Sir John Herschels vigtige Betragtninger i Eapr eisen § 261. 16 (S. 164.) Delambre, Hist, de l’Aslr. ancienne T. IL p. 280 og Mist, de l'Astr. au 18é,,;e siede p. 119. n (S. 165.) Samml. Sir John Herschel i Capreisen § 71 -78 og Outlines of As ir. § 830 (Kosmos Dd. I. S. 128.) is (S. 166.) Brev fra Astronomen for Observatoriet i Washington Lieut. Gilliß til Dr. Flügel, de Nordamerikanske Forenede Staters Consul i Leipzig, (Haandstrist). Den 8 Maaneder varende, uforstyrrede Nrenhed og Gjennemsigiighed af Atmospherren i Santjago de Chile er saa stor, at Lieut. Gilliß i den første i Amerika konstruerede store Kikkert af 6V2 Tommers Aabning (construeret af Henry FiH i