Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
for for: 316 094 73 bage for Lyren (Bega). Ptolemæus sætter Vega imellem Stjernerne af forste Størrelse, og i Eratosthenes's Catasterismer (cap. 25) kaldes Vega 'ktvz.ov zai kc'/btTiooi'. Hvorledes fluide man ved saa mange Unsjagtigheder hos en Digter, der ikke selv har observeret Stjernerne, fkjænke den Paastand Tro, at Vega i Lyren (Plin ins's Fidicula XVIII, 25) forst imellem Aarene 272 og 127 før vor Tidsregning, altsaa imellem Aratus og Hipparch, stulde være bleven en Stjerne af forste Størrelse? 8 (R. 147.) Samml. Mädler, A str. S. 438 Note 12 med Struve, S teil ar um compos. Me ns ur ae micro tn. p. 97 og 98 Stjernen 2140. „Jeg troer/' siger Argelander, „at det i en lysstærk Kikkert er meget vanskeligt rigtigt at vurdere Klarheden af saa forstiellige Stjerner, som begge Coinponenterne af « Her kul is. Min Erfaring taler afgjort imod Ledsagerens Foranderlighed: idet jeg ved mangfoldige Dags- Observationer med Meridiankredsene i Ado, Helsingfors og Bonn, aldrig har sect « Herculis enkelt; hvilket dog vel enkeltviis havde maattet blive Tilfælde saafremt Ledsageren i Minimum vilde være af 7de Stør- relse. Jeg anseer denne constant for 5 m eller 5,6 »>". 9 (S. 158 ) Mädlers Tabel (A str. S. 435) indeholder med meget sorstjellige nunnneriste Elementer 18 Stjerner; Sir John Herschel optæller med de i Noterne berørte over 45 (Outlines § 819-826) 10 (S. 149.) Argelander i Schumachers Astr. Nach. Bd. XXVl. (1818) No. 624 S 369. 11 (S. 151.4 „Naar jegsiger Argelander, „antager Algols mindste Lys H800 Januar 1 Kl. 18 n i Min middel Pariser Tid Epochen O, saa erholder jeg Varigheden af Perioderne — J9S7 . . 2 D. 20 T. 18 Min... 59*. 416 — 1406 58, 737 - 825 58, 393 58, 454 58, 193 0. 0, 175 0, 039 0, 096 0, 045 0,3 t 8. 4- 2328 + 3885 4- 5141 55, 182 I denne Tabel have Tallene folgende Betydning: kalder man Mini- mums Epochen 1, Januar 1800 nul, den næstforegaaende — i, den næstfølgende-s- 1 o. s. v.; saa var Varigheden imellem — 1987 og — 19S6 nojagtigt 2 Dage 20 T i in er 48 Minuter 59,416 Secunder, men Varigheden imellem -s- 5441 og + 5142 derimod 2 D. 20 T. 48 Min. 55,182 Sec.; hiin svarer til Aaret 1784, denne iil 181'2. De bag Tegnene + staaende Tal ere de sandsynlige Feil. At Af- tagelsen stedse bliver raikere, vise saavel de sidste Tal, som alle mine Observationer siden 1847/