Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
for
for:
316
094
73
bage for Lyren (Bega). Ptolemæus sætter Vega imellem Stjernerne
af forste Størrelse, og i Eratosthenes's Catasterismer (cap. 25) kaldes
Vega 'ktvz.ov zai kc'/btTiooi'. Hvorledes fluide man ved saa mange
Unsjagtigheder hos en Digter, der ikke selv har observeret Stjernerne,
fkjænke den Paastand Tro, at Vega i Lyren (Plin ins's Fidicula
XVIII, 25) forst imellem Aarene 272 og 127 før vor Tidsregning,
altsaa imellem Aratus og Hipparch, stulde være bleven en Stjerne af
forste Størrelse?
8 (R. 147.) Samml. Mädler, A str. S. 438 Note 12 med
Struve, S teil ar um compos. Me ns ur ae micro tn. p. 97 og 98
Stjernen 2140. „Jeg troer/' siger Argelander, „at det i en lysstærk
Kikkert er meget vanskeligt rigtigt at vurdere Klarheden af saa forstiellige
Stjerner, som begge Coinponenterne af « Her kul is. Min Erfaring taler
afgjort imod Ledsagerens Foranderlighed: idet jeg ved mangfoldige Dags-
Observationer med Meridiankredsene i Ado, Helsingfors og Bonn, aldrig
har sect « Herculis enkelt; hvilket dog vel enkeltviis havde maattet
blive Tilfælde saafremt Ledsageren i Minimum vilde være af 7de Stør-
relse. Jeg anseer denne constant for 5 m eller 5,6 »>".
9 (S. 158 ) Mädlers Tabel (A str. S. 435) indeholder med
meget sorstjellige nunnneriste Elementer 18 Stjerner; Sir John Herschel
optæller med de i Noterne berørte over 45 (Outlines § 819-826)
10 (S. 149.) Argelander i Schumachers Astr. Nach.
Bd. XXVl. (1818) No. 624 S 369.
11 (S. 151.4 „Naar jegsiger Argelander, „antager Algols
mindste Lys H800 Januar 1 Kl. 18 n i Min middel Pariser Tid
Epochen O, saa erholder jeg Varigheden af Perioderne
— J9S7 . . 2 D. 20 T. 18 Min... 59*. 416
— 1406 58, 737
- 825 58, 393
58, 454
58, 193
0.
0, 175
0, 039
0, 096
0, 045
0,3 t 8.
4- 2328
+ 3885
4- 5141 55, 182
I denne Tabel have Tallene folgende Betydning: kalder man Mini-
mums Epochen 1, Januar 1800 nul, den næstforegaaende — i, den
næstfølgende-s- 1 o. s. v.; saa var Varigheden imellem — 1987 og —
19S6 nojagtigt 2 Dage 20 T i in er 48 Minuter 59,416 Secunder, men
Varigheden imellem -s- 5441 og + 5142 derimod 2 D. 20 T. 48 Min.
55,182 Sec.; hiin svarer til Aaret 1784, denne iil 181'2.
De bag Tegnene + staaende Tal ere de sandsynlige Feil. At Af-
tagelsen stedse bliver raikere, vise saavel de sidste Tal, som alle mine
Observationer siden 1847/