Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
sierne scheinbare Entfernungen betragen nur wenig Sekunden, bei vielen
ist sie nur ein Sekundenbruch; und so ist Vs Sekunde eine bedeutende
Größe, der, wenn die Parallare der Sterne, wie wahrscheinlich ist, kaum
Vto Sekunde beträgt, eine linearische Ausdehnung entspricht, die den
Durchmesser der Erdbahn übertrifft." p. a. St. S.
16 (S. 197.) Jobn Herschel, Capreise p. 166.
17 (S- 197.) Struve, Mensurae microrn. p. LXXV1I. ind-
til LXXXIV.
18 (S. 198.) John Herschel, Outlines of A s tr. p. 579.
19 (S. 198.) To Stykker Glas, som fremstille Complementar-
Farver, tjene, naar man lægger dem paa hinanden, til at give hvide
Solbilleder. Under mit lange Ophold paa det Pariser Observatorium,
har min Ven, Arago, ved Observation af Solforinorkelse og Solpletter
med megen Fordeel betjent sig af dette Middel iftedetfor Blendglas.
Man vælger: Nodt med Gront, Guult med Blaat, Gront med
Violet. „Lorsqu'une lumicré forte se irouve auprés d’une lumiére faible,
la derniére prend la tein te complement air e de la premiere. C’est lå le
contrasted mais comme le rouge n'est presque jamais pur, on peut aussi
bien dire que le rouge est complcmentaire du bien. Les coulcurs voisines
du Spectre solaire se substituent.“ (Arago, Ha and sk rift sra 1847.)
so (S. 198 ) Arag o i Con naissa n ce des terns pour Pan
1828 p, 299—300; i Annuairc pour 1834 p. 246—250, pour 1842
p. 347—350. „Les exceptions que je eile, prouvent que j’avais bien
raison en 1825 de n’intioduire la notion physique du contraste dans
]a question des étoiles doubles qu’avec la plus grande réserve. Le bleu
est la coulcnr reelle cl o certaines étoiles. Il resulte des observations
recueilües jusqu’ici que le firmament est non seulement parsemé de
soleils rouges et jaunes, comme le savaient les anciens, mais encore
de soleils biens et vertes. C’est au tems et å des observations futures
;i nous apprentice si les étoiles verles el bleues ne sont pas des soleils
déjå en voie de décroissance; si les differentes nuances de ces asties
n’indiquenL pas que la combustion s’y opére a dinerens degrés; si
la tein te, avec exces de rayons les plus réfrangibles, que présente son-
vent la petite étoile, ne tiendrait pas å la force absorbante d’une atmo-
sphere que développerait faction de l’étoile, ordinairement beaueoup
plus brillante, qu'elie accompagne.“ (Arago i A nn u a i r e ,pour 1834
p. 295—301.)
21 (S. 198.) Struve (überDopPelsterne nach Dorpator
Beobachtungen 1837 S. 33—36 og Mensurae m i er. p. LXXXHI)
tæller 63 Stjernepar, hvor begge Stjerner ere blaae eller blaalige, og
ved hvilke altsaa Farven ikke kan være nogen Folge af Contrasten. Naar
man er lvungen til at sammenligne sorfljelligeJagttageres Farve-Angivelse
as de samme Stsernepar; saa bliver det især paafaldende, hvorledes ofte