Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

83 Ledsageren af en rød eller guulrod Hovedftjerne, af den ene Iagttager kaldes blaa, af den anden grøn. 22 (S. 198.) Arago i Annuaire pour 1834 p. 302. 23 (S. 198.) Kosmos Bd. III. 107—111. 34 (S. 19!).) „This supeth double star (« Cent..') is beyond all comparison the most striking object of the kind in the heavens, and consists of two individuals, bolh of a high ruddy or orange colour, though that of the smaller is of a somewhat more sombre and brow- nish cast“. Sir John Herschel, Capreise p. SOO. Men ifølge de stjonne Observationer af Captain Jacob (Bombay Engineers, t Aarene 1846—1848) er Hovedstjernen vurderet til l,n, Ledsageren til 2"',5 eller 3m; Transact, of the Royal Soc. of Edin b. Vol. XVI. 1849 p. 451. 25 (S. 200.) Note 8. Kosmos Bd. HL S. 147, 161 og Amn. S. 73 26 (S. 200.) S. 33. Struve, über Doppelst, nach Dorp. Beob. 27 (S. 200.) P. a. St. S. 36. °-8 (S. 200.) Mädler, A str. S. 517; John Herschel, Out- in e s p. 5(58- °9 (S. 201.) Samml. Mädler, Untersuch, über die Fir- stern-Systeme Th. I. S. 225—275, Th. II. S. 235 - 240; samme i hans Astr. S. 541; Sir John Herschel, 0utl. p. 573. 1 (©■ 203.) Kosmos Bd. I. S. 62-67, 69 og 126; Bd. IL S. 300; Sb. III. S. 38—42, 116, 130 og 144. 3 (S. 203.) Kosmos Bd. III. 173-175. s (S. 204.) Kosmos Bd. I. S. 63. 4 (S. 205.) Kosmos Bd. III. S. 77-78 (med Anm. 62), 115 (med Anm. 71). 5 (S. 206.) Forinden Alvaro Becerras Expedition. Portugiserne trængte 1471 frem indtil Sonden for Æqvator. S. Humboldt, Examen critique de l’hist. de la Geogr. du Nouveau Con- tinent T. I. p. 290—292. Men ogsaa i VlbAfrika blev under Lagi- derne Handelsvejen gjennem det indiske Ocean, begunstiget ved Spd- vesyMonsunen (Hippalus), benyttet fra Ocelis ved Bab-el-Mandeb- Stroedet indtil den malabariste Stabelplads Muziris og Ceylon (Kos- mos Bd. IL S- 157 og Anm. S. 51 Note 21). Paa alle disse So- farter vare de Magellanste Skper blevne seete, men ikke beflrevne. 6 (S. 206.) Sir John Herschel, Capreise § 132. 1 (S. 206.) P. a. St. S. 357 og 509 (Anm. 43). Galilei, som soger at lægge Grunden til Forstjellen imellem Opdagelses-Dagene (29 Decbr. 1609 og 7 Jan. 1610) i den stedfindende Calender-For- stjel, paastaaer derfor at have seet Jupiterssatelliterne een Dag tidligere 6*