Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
89
one-third of the entire no—
are congregated.“ Outlines p. 506.
81 (S- 216.) P. a. St. § 7. (Samml. Dunlops Cat. of
Nebulae and Clusters of the Southern Hemisphere t Phil.
Transact, for 1828 p. 114—146).
82 (S. 216.) Kosmos Bd. III. S. 196.
83 (S. 217.) Capreise § 105—107.
84 (S- 217.) I Kosmos Orig. Bd. III. S. 181, 6te Linie fra
neden, erpaa Grund as en Trykfeil Sydpol og Nordpol forverleve
med hinanden; men denne Feil er i Oversættelsen rettet.
85 (®* 217.) ,,In this Region of Virgo, occupying about one-
eighth of the whole surface of the sphere,
bulous contents of the heavens
86 218.) Om denne barren region s. Capreisen § 101
p. 135.
43 (S. 218.) Jeg støtter mig i disse nummerifle Angivelser paa
Summeringen af de Tal, font Projektionen af den nordlige Himmel
(Capreise Pl. XI) srembyder.
44 (S. 220.) Humboldt, Examen crit. de I 'hist, de ia
Géograpie T. IV. p. 819. — I den lange Række af Søfarter, som
Portugiserne under Indflydelse as Infanten Don Henrique foretege
langs med Vestkysten as Afrika, for at trænge frem indtil LEqvator, var
Venetianeren Cadamosto (egentligen kaldet Alvise da Ca da Mosto), da
han ved Mundingen af Senegal 1454 havde sorenet sig med Antoniotto
Usodimare, den, der forst besijceftigede sig med Positionen og Opsøgnin-
gen af en Syd-Polarstjerne. „Da jeg", siger han, „endnu seer Nord-
Polarftjernen (han befandt sig omtrent under 13° nordlig Brede), saa
kan jeg ikke see tillige den sydlige; men den Constellation, som jeg fluer
mod Spd, er Cario del ostro (Sydhimlens Vogn)." Aloysii c ad am.
N a v i g. cap. 43 p. 32; NaMus i 0, delle Navigation! et Viaggi
Vol. 1, p. 107. Skulde han vel af nogle Stjerner i Skibet
have dannet sig Stjernebilledet af en Sydhimmels Vogn? Den Idee,
at begge Poler hver havde et saadant Stjernebillede, synes dengang at
have været saa udbredt, at man i I ti n erari u m Portugallense
1508 fol. 23, b samt i Grynceus, Novus Orbis 1532 p. 58 finder
asbildet en den lille Bjorn aldeles lignende Constellation, som Cadamosto
vil have feet: medens Namusio (Navigations Vol. I. p. 107) og
den nye C o 11 cc<; a o de N o t i c i a s para a hist, e geogr. das
Nacoes Ultramarinas (T. IL Lisboa 1812 p. 57 cap. 39) istedet
derfor ligesaa vilkaarligt tegner det sydlige Kors (Humboldt, Ex-
amen crit. de I ’ h i s t. de la Géogr. T. V. p. 236). Da man i
Middelalderen, sandsynl-igviis for at erstatte Hpgins (Poet, astro n.
HI. I), tvende Dandsere, /oq^vtcu, d. e. Skoliasternes I-ucionlos, havde
paa Grund af deres Kredsen omkring den nære Nordpol, installeret
Stjernerne ß og / t den lille Bjørn til Vogtere (til Germanicus —