Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
I 89 one-third of the entire no— are congregated.“ Outlines p. 506. 81 (S- 216.) P. a. St. § 7. (Samml. Dunlops Cat. of Nebulae and Clusters of the Southern Hemisphere t Phil. Transact, for 1828 p. 114—146). 82 (S. 216.) Kosmos Bd. III. S. 196. 83 (S. 217.) Capreise § 105—107. 84 (S- 217.) I Kosmos Orig. Bd. III. S. 181, 6te Linie fra neden, erpaa Grund as en Trykfeil Sydpol og Nordpol forverleve med hinanden; men denne Feil er i Oversættelsen rettet. 85 (®* 217.) ,,In this Region of Virgo, occupying about one- eighth of the whole surface of the sphere, bulous contents of the heavens 86 218.) Om denne barren region s. Capreisen § 101 p. 135. 43 (S. 218.) Jeg støtter mig i disse nummerifle Angivelser paa Summeringen af de Tal, font Projektionen af den nordlige Himmel (Capreise Pl. XI) srembyder. 44 (S. 220.) Humboldt, Examen crit. de I 'hist, de ia Géograpie T. IV. p. 819. — I den lange Række af Søfarter, som Portugiserne under Indflydelse as Infanten Don Henrique foretege langs med Vestkysten as Afrika, for at trænge frem indtil LEqvator, var Venetianeren Cadamosto (egentligen kaldet Alvise da Ca da Mosto), da han ved Mundingen af Senegal 1454 havde sorenet sig med Antoniotto Usodimare, den, der forst besijceftigede sig med Positionen og Opsøgnin- gen af en Syd-Polarstjerne. „Da jeg", siger han, „endnu seer Nord- Polarftjernen (han befandt sig omtrent under 13° nordlig Brede), saa kan jeg ikke see tillige den sydlige; men den Constellation, som jeg fluer mod Spd, er Cario del ostro (Sydhimlens Vogn)." Aloysii c ad am. N a v i g. cap. 43 p. 32; NaMus i 0, delle Navigation! et Viaggi Vol. 1, p. 107. Skulde han vel af nogle Stjerner i Skibet have dannet sig Stjernebilledet af en Sydhimmels Vogn? Den Idee, at begge Poler hver havde et saadant Stjernebillede, synes dengang at have været saa udbredt, at man i I ti n erari u m Portugallense 1508 fol. 23, b samt i Grynceus, Novus Orbis 1532 p. 58 finder asbildet en den lille Bjorn aldeles lignende Constellation, som Cadamosto vil have feet: medens Namusio (Navigations Vol. I. p. 107) og den nye C o 11 cc<; a o de N o t i c i a s para a hist, e geogr. das Nacoes Ultramarinas (T. IL Lisboa 1812 p. 57 cap. 39) istedet derfor ligesaa vilkaarligt tegner det sydlige Kors (Humboldt, Ex- amen crit. de I ’ h i s t. de la Géogr. T. V. p. 236). Da man i Middelalderen, sandsynl-igviis for at erstatte Hpgins (Poet, astro n. HI. I), tvende Dandsere, /oq^vtcu, d. e. Skoliasternes I-ucionlos, havde paa Grund af deres Kredsen omkring den nære Nordpol, installeret Stjernerne ß og / t den lille Bjørn til Vogtere (til Germanicus —