Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

89 et Tilnavn som de romersie Keisere optage i Egenflab af Tydsklands Undertvingere — eller Custodes, som Vegetius udtrykker sig) as denne Pol (le duc Guardie, the Guards), og da denne Benævnelse, ligesom Brugen af Vogterne fil Bestemmelse af Polhoiden (Pedro de Me- dina, Arte de Navegar 1545 libro V. cap. 4—7 p. 183—195), var meget udbredt iblandt de europæiske Piloter af alle Nationer i de nordlige Have; saa forte Analogiens Feilflutninger ligeledes til, at man paa den sydlige Horizont troede at erksende, hvad man længe tidligere havde sogt. Forst da Amerigo Vespucci Paa sin anden Reise (Mai 1499 indtil Sept. 1500) og Vicente Janez Pinzon (begge Reiser ere maaskee en og samme) i den sydlige Hemisphære naaede indtil Cap San Augustin, besijeeftigede de sig, stjondt forgjccves, med Opsogningen af cn synlig Stjerne i Sydpolens umiddelbare Nærhed. (Bandini, Vitae Lettere de Amerigo Vespucci 1745 p. 70; ANghiera, Ocea- nia 1510 Dec. I. lib. 9 p. 96; Humboldt, Examen eril. T IV. p. 205, 319 eg 325.) Sydpolen laa dengang i Octantens Stjerne- billede, saa at ß i den lille Vandflange, na ar man foretager Neduc- tionen efter Brisbanes Catalog, endnu^havde fulde 80° 5* sydlig De- clination. „Idet jeg var bestjoeftiget med den sydlige Himmels Vid- undere og forgjceves sogte en Syd-Polarstserne-, siger Vespucci i hans Drev til Pietro Francesco de Medici, „erindrer jeg mig om vor (de tin dello) Dantes Ord, naar han i forste Capitel af Purgat or i o finge- rer at gaae over fra cn Hemisphære i den anden, vil beflrive den an- tarkiste Pol og synger: lo mi volsi a man destra .... Min Tro er det, at Digteren i disse Vers, ved sine fire Stjerner (non viste mai f(>or ch’alia prima gente) har villet betegne det andet Firmaments Pol. Jeg er saa meget mere vis herpaa, som jeg i Virkeligheden saae fire Stjerner, der tilsammen dannede en mandorla og have en ringe (?) Bevægelse". Vespucci mener det sydlige Kors, Andreas Corsalis la ctocc maravigliosa (Brev dat. Cochin den 6. Januar 1515 i Namusio Vol. I. p. i77), hvis Navn han dengang endnu ikke kjendte, og som senere tjente alle Piloterne (ligesom veo Nordpolen ß cg / i den lille Bjorn> til Opsøgningen af Sydpolen (Mém. de l’Acad. des Se. 1666—1699 Tom. VIL Part. 2. Paris 1729 p. 58) og til Brede-Le- fiemmelfer (Pedro de Medina, Arte de Navegar 1545 libro V. cap. 11 p. 2(H). Samml. min Undersøgelse af det berømte Sted hos Dante i Examen c rit. de I'hi st. de la Géogr. T. IV. p. 319 —33i, Paa samme Sted har jeg ogsaa mindet om, at « i det sydlige Kors, bvormed i den nyere Tid Dunlop (1826) og Rümker (1836) have befljceüiget sig i Paramatta, horer til de Stjerner, hvis Fleerfol- dighed tidligst 1681 og 1687 af Jesuiten Fontaney, samt af Noöl og Richaud er bleven erkjendt. (Hist, de l’Acad. dcp. 1686—1699 T. II. Par. 1733 p. 19; Mém, de l’Acad. dep. 1666 — 1699 T. VII, 2. N H