Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

90 Par. 17'29 p. 206; Lettres édifiantes, Recucil VIL 1703 p. 79.) En saa tidlig Erkjenden af binaire Systemer, længe før flig Erkjendelse ved 5 Ursae maj. (Kosmos Bd. Hl. S. 180), er saa nikget mærf- v oerdigere, som Lacaille 70 A ar senere ikke beskriver « C ru cis som Dob- beltstjerne: maaflee fordi (som Rümker formoder) dengang Hovedstjer- nen og dens Ledsager stode i altfor ringe Afstand fra hinanden (Samml. SirJohn Herschel, Capreise § 183—185). Næsten samtidigt med Dobbeltheden af a Crucis, blev ogsaa den af « Centauri opdaget af Nichaud, og navnlig 19 Aar for Feuilloes Reise, hvem Hændelsen feil- agtigen tilstrev denne Opdagelse. Nichaud bemærker: „at samtidigt med den store Comet fra 1689 stode begge de Stjerner, som danne Dobbeltstjernen « Crucis, betydeligt fra hinanden; men at, i en 12 Fods Refractor, begge Dele af « Centauri vel lydeligt lode sig crkjende, imidlertid dog næsten ligesom syntes at berøre hinanden." 45 (S. 220.) Capreisc § 44 og 101. 46 (S. 220.) Kosmos Bd. III. S. 116 med Anm. 74. Dog er det, soaledes som jeg allerede tidligere ved at omtale Stjernehobene har bemærket (p. a. St. 119), lykkedes Herr Bond i de Forenede Stater i Nordamerika, ved hans Nefraetors overordentlige rumgjenncm- trængende Kraft, aldeles at oplose den mere langstrakte, elliptifte Tange i Andromeda, der ifølge Bouillaud allerede for Simon Marius, nemlig 985 og 1428 er bleven beskreven, og har et rødligt Skin. I Nærheden af denne berømte Taageplet befinder sig den endnu uoploste, men i Form hiin meget lignende Taageplet, som min, i hoi Alder hensovede almindeligt hoiagtede Veninde, Miss Caroline Herschel, opdagede den 27. August 1798 (Philos. Transact. 1833 No. 61 i Fortegnelsen over Taagepletterne, fig. 52). 47 (S. 221.) Annular Nebula : C aprei se p. 53, Outlines of Asir. p. 602; Nébulcuse perforée: Arag 0 i Annuaire pour 1842 p. 428; Bond i Schum. Astr. Nachr. Nr. 611. 48 (S. 221 ) Capreise, p. 114 Pl VI. fig. 3 og 4; samml. og- saa No. 2072 i Philos. Transact, for 1833 p. 466. Lord Nosses Afbildninger af Ringtaagen i Lyren og den forunderlige Crab-Nebula s. i Nichols Thoughts on the System of the World p. 21 PI. IV. vg p. 22 Pl. I. fig. 5. 49 (S. 222.) Betragter man den planetariske Taageplet i den Store Bjorn som en Sphcere as 2'40" synlig Tverrmaal, „og antager sammes Afstand lig den bekjendte Afstand af 61 Cygni; saa erholder man et virkeligt Tveermaal for denne Sphære, der vilde være 7 Gange større end den Bane, som Neptun bestriver." Outlines p. 876. 50 (S. 222.) Outlines p. 603, Capreise § 47. En orangerod Stjerne 8-» befinder sig i Nærheden as No. 3365; men den planetariske Taage forbliver ogsaa da at være dyb indigoblaa, naar den rode Stjerne