Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
92 Firmamentet (Struve, Ä s ir. s tel 1 a i re p. 14 Ere disse qualuor reise § 96 og 107. „A zone of nebulae“, siger Sir John Herschel, „encircling the heavens, has so many interruptions and is so family marked out through by far the greater part of the circumference, that its existence as such can be hardly more than suspected.11 61 (S. 225.) „Det er vistnok ingen Tvivl underkastet", flriver Dr. Galle, „at i den Tegning (Opere di Galilei, Padova 1744. T. II. p. 14 No. 20), fom de meddeler mig, ogsaa Orions Belte samt Svær- det er indeholdt, følgelig ogsaa Stjernen S; men ved Afbildningens isinefaldende Unøjagtighed ere de tre smaa Stjerner i Sværdet, hvis midterste er &, og som (for det uvcebnede Dje) ligesom staae i en lige Linie, vanfleligt at udfinde. Jeg form ober, at de har betegnet Stzer- nen i rigtig, og at den klare Stjerne tilhoire eller den umiddelbar ovenover er Galilei siger udtrykkelig; „in primo integram Oiionis Constellationcm pingere decreveram: verum. ah ingenti ste'larum copia temporis vero inopia obrutus, aggressionem hane in aliam occasionem distuli-‘. Galileis Bestjccstigelse med Orions Stjernebillede er saa- meget mærkværdigere, som 400 Stjerner, hvilke han troede at tcelle imellem Beltet og Sværdet paa 10 Qvadratgrader (Nelli, Vita di Galilei Vol. 1 p. 208), længe efter sorledede Lambert (cosmolo- gische Briefe 1'760 S. 155) til den urigtige Vurdering as 1650000 Stjerner for hele samt note 16). 62 (S. 226.) 63 (S. 227.) K osmos Bd. II. S. 300. „Ex his autem tres illae pene inter se contiguae stellae, cumque his aliae quatuor, velut trans nebulam lucebant: ita ut spatium circa ipsas, qua formå liic conspicitur, mullo illustrius appareret reliquo omni caeloj quod eum apprime serenuin esset ac ce mere tur nigerrimum , velut hialu quodarn interruptum videbatur, per quem in plagam magis lucidarn esset prospectus. Idem vero in hane usque diem nihil immutata facie saepius atque code in loco conspexi; adeo ut ’perpetnarn illic-. sedein habere credibile sit hoc quidquid est portenti: cui ccrte simile aliud nusquam apud reliquas fixas potui animadverteie. Nam cacterac nebulosae olini existimatae, alque ipsa via lactea, pcrspicillo inspcclae, nullas nebulas habere compel iunltir, neque aliud esse quam plurinm stellarium congeries et ftequenlia.“ 1724 p. 540—541. Christian! Hugenii Opera varia Lugt). Bat. Den Forstørrelse, som Huygens anvendte i hans 23 Fods Refractor, vurderede han selv kun til hunvredfoldig (p. 538). stellae trans nebulam lucernes Stjernerne i Trapeziet? Den lille, me- get raae Tegning (Tab. XLVII fig. 4. phenomenon in O ri o ne novum) fremstiller kun en Gruppe af 3 Stjerner: rigtignok ved Siden af et Indsnit, som man kunde antage for Sinus magnus. Maastee ere kun de 3 Stjerner af Trapeziet indtegnede, som ere af 4de indtil 7de Stor-