Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
95 spidsen af det Nye Continent under 55° sydlig Brede (Urdanetas Dag- bog betegner Opdagelsen meget charakteristifl ved Ordene: acabamiento de tierra, Landets Ophoren) tilhorer Francisco de Hoces, som com- manderede det ene af Skibene paa Loapsas Expedition 1525. Han saae sandsynliqen en Deel af Jldlandet vesten for Stat-Landet (eller Stat-O>en); thi Cap Horn ligger efter Fitz-Nop 55° 58' 41". Samml. Nav arete, Viages y d esc u b ri ni de los Espanoles T. V. p. 28 og 404. 85 (S. 235.) Humboldt, Examen c ri l. T. IV. p. *205, 295 —316: T. V. p. 225 — 229 og 235 (Ideler, Sternnamen S. 346.) 88 ($5. 235.) Petrus Martyr Angl. Oceanica Dec. III. lib. 1 p. 217. Jeg kan bevise af de nummerifle Angivelser Dec. IL lid. 10 p. 204 og Dec. HI. lib. 10 p. 232, at den Deel af Oceanica, hvori de Magellanfle Skyer nævnes, er skrevet imellem 1514 og 1516; altsaa umiddelbart ester Juan Diaz de Solis's Expedition til Rio de la Plata (dengang Rios de Solis, una mar dulce) Brede-Angivelserne ere meget overdrevne. 89 (S. 236.) Kosmos Bd. II. S. 265, Bd. III. 91 og 113. 90 (S. 236.) Kosmos Bd. k. S. 65 med Anm. 52. Samml. Capreise p. 143—164; begge de Magellanfle Skyer, saaledes som de vise sig for det blotte 5pie, Pl. VII; den telestopiste Analyse af Nebe- cula major Pl. X.; Dorados Taageplet, scerflilt fremstillet Pl. IL fig. 4 (g 20—23). Outlines § 892—896, Pl V fig. 1, og James Dun- lop i Philos, Transact, for 1828 Part 1 p. 147—151. — Saa feilagtigen vare de første Iagttageres Anftuelser, at den, as Dominicus Cassini meget agtede Jesuit Fontaney, hvem man skylder mange værdi- fulde astronomiste Observationer fra Indien og China, endnu 1685 stri- ver: „Le grand et le petit Nuages sont deux choses singulicrcs. Ils ne paroissent aucuneinent un ainas d’étoiles comme Praesppe Cancri, ni méme une lueur sombre, comme la Nébuleuse d’Androméde, On n’y voit presque rien avec de tres grandes lunelles, quoique sans ce secours on les voye fort blaues, particuliércment le grand Nuage.“ Lettre du Pore de Fontaney au Pére de la Chaize, Confesseur du Roi, i Lettres édifi antes Recueil VII. 1703 p. 78, og Hist, de l’Acad. des Sciences dep. 1687—1699 (T, II. Paris 1733) p. 19. — Ved Beskrivelsen af de Magellanfle Skper har jeg i Texten alene fulgt Sir John Herschels Arbeide. sø (g. 237.) Kosmos Bd. III. S. 121 med Anm 85. 91 (S. 237.) P. a. St. S. 118 med Anm. 75. 92 (S- 238.) Samml. Cap reise § 20—23 og 133, den fljsnne Afbildning PL IL fig, 4 og et lille Specialkaart paa den graphifle Analyse Pl. X., sa av elsom Outlines § 896 Pl. V. fig. I. 93 (S. 239.) Kosmos Bd. II. S. 264 med Anm. 5.