Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
es sS. 239.) Mém. de l’Acad. de S c. dep. 1666. jusqu’a 1C99
T. VII. Partie 2 (Paris 1729) p. 206.
»-> (S. 239.) Brev til Olbers (St. Catharina, Jan. 1S04) i
Zachs Monatl. Corresp. zur Beförd. der Erd- und Him-
mels-Kun de Bd. X. S. 240. (Samml. angaaende Feuillöes Ob-
servationer og raa Afbildning af den sorte Plet i det sydlige Kors
Zach p. æ. St. Bd. XV. 1807 S. 388—391.)
95 (S. 240.) Capreise PI. XI11.
96 (S. 240.) Outlines of Astronomy p. 531.
Qi (g. 240.) Capreise p. 384 No. 3407 i Fortegnelsen over Laa-
ger og Stjernehobe. (Samml. Dunlop i Philos. Transact, for
1828 p. 149 og No. 272 t hans Catalog.)
98 (S. 240.) „Cette upparcnce d’un noir foncé dans la partie ori-
entale de la Croix du sud, qui frappe la vue de tous ceux qni regai-
dent !e riel austral, est eausée par la vivacitc de la blancheur de la
voie laclée qui renferme l’éspace noir et l’entoure <ie tous colés.“ L a
C a ille i M c m. de l’Äcad. des Sciences Aimée 1755 (Par. 1761)
p. 199.
99 (S. *241.) Kosmos Bd. 1 S. 127 med Anm. 46.
100 (S, 241.) „When we see“, siger Sir John Hers d;cl, „in
the Coal-sack (near a Cruds) a sharply defined oval space free from
stars, it would seem much les probable that a conical or tubular hol-
low traverses the whole of a starry stratum, continuously extended from
eye outwards, than that a distant mass of comparatively moderate
thickness should be simply perforated from side to side _____" 0 u l-
lines § 792 P. 532.
im (S. 241.) Lettre de Mr. Hooke å Mr. Auzout i Mém.
de 1’A cadémie 1660 — 1699 T. VII. Partie 2 p. 30 og 73.
los (S. 242.) Kosmos Bd. 1. S. 128.
i (S. 243.) Samml. ovenfor, hvor jeg, som daværende Maal for
Begrcendsningen af Planetsystemet, regnede efter Uran us-Afstand e
Kosmos Bv. 1. S. 90 og 122 med Anm. 3-5. Naar man antager
Neptuns Asstand sra Solen til 30,01 Jordafstande, saa er Afstanden af«
Centauri fra Solen endnu 7523 Neptunsasstande, Parallaxen antaget
til O",9128 (Kosmos Bd. III. S. ISO); og dog er Afstanden af 61
Cygni næsten to og en halv Gange, og Afstanden af Sirius (ved
en Parallaxe af O",230) fire Gange storre end den af « Centauri. (En
Neptusasftand er omtrent 621 Millioner geographifle Miil, af
hvilke der efter Hansen gaae 396V«, Millioner paa Afstanden af Uranus
fra Solen; en Sirius afstand udgjor efter Galle, med Hendersons
Parallare, 89699 Gange Jordbanens Halvmaal — 18547000 Millio-
ner geographifle Miil: en Afstand, hvortil der svarer en Lysvei af 14
Aar.) Cometens Aphelium sra 1680 er 44 Uranusafstande altsaa 28