Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

97 Neptunsafstande fra Solen. Jfolge disse Antagelser, er Solasftanden af Stjernen « Cemauii næsten 270 Gange ftørre end hiint Aphelium, hvilket vi her betragte som Minimum for en meget vovelig Vurdering as Sol-Omraadets halve Tvcermaal" (Kosmos Dd. III. S. 193). Angivelsen af saadanne nummerifte Forhold yder, ved Siden af ringe Anstuclighed, dog i det Mindste den Fordeel, at Antagelsen af et meget stort rumligt Gru ndmaal forer til Resultater, der kunne udtrykkes i mindre Tal. 2 (S. 245.) Angaaende Opflammingen af nye Stjerner og deres Forsvinden s Kosmos Bv. 111. S. 127—145. 3 (S. 249 ) Jeg har allerede tidligere (Kosmos Bd. 11. S. 280—231 med Anm. *25) ladet aftrykke det Sted af det lObe Cap. i forste Bog de Revolut., der er en Efterlignelse af Somn. Scip. 4 (S. 249.) „Solen er Universets Hjerte"; af Theonis Smyr- naei Platonici Liber d c Astionomia ed. H. Martin 1849 p. 182 og 298: é(gypvyiag pioov to Tit (il tov ijkiov olovti zctQdiav OVTCC tov TiavTog, c S tv q toovGtv avTov zal Tijv ipvyyv c'.o^au tvrjV diet nctVToq ijZéiv tov GiopitTog T$TctptVT]V tmo tmv Titider vov. (Denne Udgave er mærkværdig, fordi den fuldftændiggjor de peripatetifle Me« ninger hoS Adrastus og mange platoniste hos Dercyllides). 5 (S. 251.) Hansen i Schum. Zahrb. für 1837 65—141. 6 (S. 252.) ,,D’aprés l’état acttiel de nos connaissances aslro- n om i q ues le Solcil se compose: 1° d’un globe central å peu prés ob- scur; 2° d’une immense couehe de nunges qui est suspendue å une cerlainc distance de ce globe cl l'enveloppe dc toutes parts; 3° d’une photosphere; en d’aulrcs termes d’une sphere resplendissante qui enveloppe la couche nuageusc, comme ccllc-ci, å son tour, enveloppe le noyau obscur. L’éclipse totale du 8 juillet 1842 nous a mis sur la trace d’une troisiéme enveloppe, située an-dessus de la photosphere et formée de nuages obscurs ou faiblement hnnineux. — Ce sont les nuages de la troisiéme en veloppe solaire, situés en apparcnce, pen- dant l’éclipse totale, sur le contour dc l’astre ou un peu en dehors qui ont don né lien å ces singulicres proéminenccs rougeåtres qui cn 1842 ont si meinem excite Patlcniion du monde savant.“ Arago i A nn ua ire du Bureau des Longitudes pour Pan 18-16 p. 464. og 471. Ogsaa Sir John Herschel i hans 1819 udkomne Outlines of Astronomy p. 234 § 395 antager: „above the luminous surface of the Sun and the region, in which the spots reside, Ilie existence of a gazeous atmosphere having a somewhat imperfect transparency?1 7 (S. 253.) Det kommer forst og fremmest an paa at give i Originalsproget de Steder, til hvilke jeg i Texten refererer mig, ogi hvor- paa jeg ved et lærerigt Skrist af Clemens (Giordano Bruno og Nicolaus von Cusa 1847 S. 101) er blevcn opmærksom. A - v. Humboldt, Kosmos HI. 7