Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

98 Cardinal Nicolaus von Cusa (Familienavnet var Khrypffs d. e. Krebs), født i Cues ved Moselfloden, siger i i‘2te Capitel af an- den Bog af den i sin Tid saa beromte Tractat de docta Igno- rantia (Nicolai de Cusa Opera ed. Basil. 1565 p. 39): „ncqtie color nigrcdinis est argumentum vilitatis Terrae; narn in Solis qui esset, non appareret ilia clarilas quae nobis; considerate enim corpore Solis, tunc habet quandam quasi terrain centraliorem el qtiandam luciditatem quasi ignilem ci:cumrerenlialem, et in medio quasi aqueam nubem et aerem clariorem, quemadmodum terra ista sua elements.'° Ved Siden staaer Paradoxa og Hypni; det sidste Ord skal altsaa her vist betegne Drømmerier (trvnvia), noget Dristigt, Vove- ligt. — I det lange Skrift: Excrcitationes ex Serrnonibus Caidinalis (Opera p. 579) finder jeg atter i en Lignelse: „Sicut in Sole considcrari polest natura corporalis. et illa de se non est magnae virtutis (trods Masse-Tiltrækningen eller Gravitationen I) el non potest virtuiem suam aliis corporibus communicate, quia non est radiosa. Et alia natura laueida illi unita, ita quod Sol ex unione utrius- que naturae habet virtutem, quae sufficit huic sensibili mundo, ad vi lam innovandam in vegetabjlibus et animalibus, in elemenlis et mineralibus per suam influentiatn radiosam. Sic de Christo, qni est Sol jus ti— tiae.....“ Dr. Clemens troer, at Alt dette er mere end en heldig Ahnelse. Det synes ham „aldeles umuligt, at Cusa, uden en temmelig nsie Observering af Solpletterne, saavel af de merke Steder { samme som af Halvflyggerne, paa de anførte ©teber (considerato cor- pore Solis; in Sole considerari potest...) stulde have kunnet beraabe fig paa Erfaringen." Han formoder: „at Philosophens flarpe Blik maa have anticiperet den nyeste Videnstab i sine Resultater, og at Opdagel- ser, som man plejer forst at tilskrive en senere Tid, have indvirket paa hans Anskuelser." Det er rigtignok ikke alene muligt, men endogsaa ret sandsynligt at i Egne, hvor Solen i flere Maaneder er tilfloret, saa- ledes som medens gsi ug varer, i Littoralet af Peru, selv udannede Folke- siag med blotte Dine stulde have sect Solpletter; men at de (særligt) skulde have lagt Mærke til dein, og ved Soldyrkelsen indflettet dem i deres religiose Mpther, dette har endnu ingen Reisende formaaet at berette. Det blotte og saa sjeldne Phænomcn af en Solplet, seetmed uvæbnet Dje i den lavt staaende eller tyndt tilflorede, og i saa Tilfælde hvid-, rod- eller maastee endog grønlige Solflive, vilde vistnok aldrig have fort endog ovede Tænkere paa Formodningen om Sollegemets mangfoldige Omhylninger. Saafremt Cardinal Cusa havde vidst noget om Solpletterne, vilde han, ved de mange Sammenligninger imellem phpsiste og aandelige Gjenstande, hvortil han kun er altfor tilbøjelig, bestemt ikke have undladt at nævne maculae Solis. Man er- indre sig kun den Opsigt og bittre Strid, som i Begyndelsen af det