Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

99 Kbe Aarhundrede, strar efter Kikkertens Opfindelse, Joh. Fabricius's og Galileis Opdagelser fremkaldte Om Cardinalens morkt udtrykte astro- nomiste Forestillinger, ( han døde 1461, altsaa ni Aar for Kopernikuo blev fodt) har jeg allerede tidligere (Kosmos Bd. II. Anm. S. 104 Note 33) mindet. — Det mærkelige Sted: jam nobis manifestum est Ter- rain in veritate movcri, staaer i lib. II. cap. 12 de docla Ignoran- tia. Efter Cusa er i enhver Deel af Himmelrummet alt bevæget; vi sinde ingen Stjerne uden at den jo bestriver en Kreds. Terra non po- test esse fixa, sod mnvetur ut aliae stellae. Jorden omkredser ikke So- len, men Jord og Sol kredse „omkring Universets evigt vexlende Poler." Cusa er altsaa ingen Kopernikaner, hvilket ssrst det af Dr. Clemens i Hospitalet i Cues fundne og af Cardinalens egen Haand 1441 skrevne Brudstykke udviser. 8 (S. 253.) Kosmos Bd. II S. 292—295 med Anny 49 -53. 9 (S. 253 ) Hovbonia. Sidera, id est planetae qui Solis lumina circumvolitant motu proprio et regular!, falso hactenus ab hclioscopis Maculae Solis nuncupati, ex novis obscivationibus Joannis Taide 1620. — Austriaca Sidera. helioeycHca astronomicis hypolhesibns i 11 i g a t a opera Caroli Malapertii Belgae. Monlensis e Soch'tate Jesu 163*3. Det sidste Skrift har imidlertid den Fortjeneste, at give Observationer af en Række Solpletter imellem Aarene 1618 og 1626. Men det er de samme Aar, for hvilke Scheiner, i hans Rosa Ursina, i Nom offentliggjorde egne Observationer. Canonicus Tarde troer allerede, af den Grund, paa Gjennemgange (Forbigange) af fman Planeter, fordi Verdensojet, ,,1'oeil da Monde, ne pent avoir des ophthalmies!lt Man Maa med Rette undre sig over, at, 20 Aar ester Tarde og sammes borboniske Drabanter, den af Observationskunsten saa fortjente Gascoigne (Kos- mos Bd. lll. S- 58) endnu forvarede Solpletterne ved Conjunction af mange omkring Sollegemet i dets Nærhed kredsende næsten gjennemsigtige planetariste Legemer. Flere af disse, ligesom lagte paa hinanden, skulde foraarsage mørke Skyggebilleder. (Philos. Transact. Vol. XXVil. 1710 1512 p. 282 indtil 290, af et Brev fra William Crabtrie, Aug. 1610.) 10 (S. 254 ) Arag o sur les ni oyens d’observer Ies la- ches s o I a i res, i Annuaiie pour Pan 1842 p. 476—479. (D e- lambre, Hist, de I ’ A s Ir o norn ie du moyen åg c p. 394, samt Hist, de l’Astr. moderne T. 1. 681). 11 (S. 254.) Mé moi res pour servir å l’Histoire des Sciences par Mr. le Comte de Cassini 1810 p. 242; D elam- bre, Hist, de l’Astr, mod. T. II. p. 694. Omendsksondt Cassini allerede 1671 og La Hire 1700 havde erklæret Sollegemet for mørkt, vedbliver man dog i fortræffelige astronomiske Lærebøger at tilskrive den fortjenstfulde Lalande den forste Idee til denne Hypothese. I Udgaven af hans Astronomie fra 1792 T. 111. § 3240, saavel som i den forste 7*