Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

101 gen ses de 25 å 30000 Heues de long flottcnt dans Patmosphere du Soleil; qtie ces masses, comme certains nuaees de l’atmosphére ler- restre, out des contours arrétés, qu’elles affectent, qa et lå, des for- mes tres tourmenlées, méme des formes en surplomb; que la lumiére solaire (la photosphere) les colore en rouge. — Si rette troixieme en- veioppe existe, eile donnera peut-élre la clef de quelques-unes des grandes et déplorables anomalies que i’on remarque dans le cours des saisons.“ Arago i Annuaire pour 1846 p. 460 og 467.) si (S. 260.) „Tont ce qui affaiblira sensiblement l’intensilé édai- rante de la portion de l’atmosphére ler-restre qui parait entourer et toucher le contour circulare du Solei!, pourra. contribuer å rendre les proéminences rouscålres visibles. II est don c permis d’esperer qu’un astronome exercé, éiabli au summet d’une tres haute monlagne, pour- rait y observer réguliérement les Tiltages de la. troisiéme enveloppe solaire, situés. en apparence, sur le contour de l’aslre oa an pen en dehors; déterminer cc qu'ils ont de permanent et de variably noter les periodes de disparition et de réapparition....“ Arag 0 P. a. St. p. 471. 22 (S. 262 ) Om det end ikke lader sig negte, at hos Grækere og Romere enkelte Individer, og naturligviis med blotte Dine, muligen have feet store Solpletter; saa synes det dr g vist, at deslige enkelt- ftaaende Iagttagelser aldrig har foranlediget græfle og romersie Skri- benter til at nævne delte Phcenomen. Stederne hos Theophrast de S ignis IV. 1. p. 797. i Aratus's Di os em v. 90—92. samt i Procllis's Paraphr. II. 14, i hvilken Jdeler, Sonnen (Me- teor o I. Ve ler ti tn 201 og Commentarcn tit 3[r i ft o t. Meteor T. I. p. 361), troer at finde en Betegnelse af Solpletter, udsige kun: at den Solskive, som betyder godt Beir, viser ingen Forsijellighed paa dens Overflade, viser intet Betegnende (^^^ ti Gijpa r//()o<), men fuldkom- men Ligeartethed. A arsag en til dette eignet, til den spættede Overflade tilstrives deriil udtrykkeligt lette Skymasser, den atmosphæriske Dunst- kreds (Aratus's Skoliaft siger: Luttens Tykhed); derfor er der ogsaa altid Tale om Morgen- og Aftensol: fordi deres Skiver, uafhængig af alle virkelige Solpletter, ligesom et Diaphanometer, belærer Agerdyrkeren og Somanden, ifølge en gammel Tro, som ikke bør for- agtes, om nærsorestaaenve Vejrforandringer. Solst.ven ved Horizonten giver Oplysning angaaende de lavere. Jordoverfladen nærmere Luftlag. — Af de i Texten betegnede, med uvæbnet Dje spnl-ge Solpletter, som man i Aarene 8D7 og 840 feilagtigen antog for Gjcnnemgange af Mer- kur eller Venus, er den første opfort i den store historiske Samling af Justus Neub erus, Veteres Scriplores (17-6), og navnlig i Afdelingen: Annales Regum Francorum Pipini, Karoli Magni et Ludovici a quodarn ejus actaiis Astrononio, Ludovici re-