Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

gis domcstico, conscript], p. 58. Som Forfatter til disse Annaler an- tages forst en Denedictiner-Munk (p. 28), senere og med Nette den berømte Eginhard (Einhard, Carl den Stores Geheimesccretair); s. A n n a I es Einhardi i P ertz, Monumenta Geimaniae hi- st orica Script. T. I. p. 194. Stedet hedder: „DCCCVH sielia Mer- curii XVI kal. April. \isa esl in Sole qualis parva macula nigra, pau- lulum snperius medio ceulro ejusdern sideris, quae a nobis octo dies conspicaia esl* sed qnando primum inlravit vel exivit, nubibus irn- pedientibus, minime notare potuimus.“ — Den af de arabiske Astrono- mer omtalte saakaldte Venus-Gsennemgang anfører Simon Assema- nus i Indledningen til Globus caelestis Cufico-Arabicus Veli ter ni Musei Borgiani 1790 p. XXXVI11: „Anno Hegyrae 225 reg- nante Almootasemo Chalifa visa in Sole piope medium nigra quaedam macula, idque feiia lerlia die decima nona Mensis Regebi........‘‘ Man antog dem for Planeten Venus, og troede at haveseet samme macula nigra (altsaa vel med Afbrydelse as 12—13 Dage?) i 91 Dage. Snart derefter dode Motaßem. Af de historifle (af populaire Traditioner la an te) Efterretninger om pludselig indtraadt Aftagen af Daglyset, vil jeg af de mange af mig samlede Kjeudsgjerninger her'anføre folgende 17 Erempler: 45 for Chr. Fods: ved Julius Cæsars Dod, efter hvilken i et heelt Aar Solen var bleg og mindre varmende; desaarsag Luften tyk, kold og merk, og vilde Frugten ikke movnes; Plutarch in Jul. Caes. cap. 87, Dio Cass. XLIV, Virg. Georg. 1, 446. 33 efter Chr. Fsds.: Frelserens Dodsaar. „Men fra den sjette Time blev et Morte over det ganske Land indtil den niende Time" (Ev. Matthcei Cap. 27 v. 45). I Ev. Lucæ Cap. 23 v. 45 hedder det: „Og Solen blev formørket" (efter Urterten maaskee rigtigere: „og Solen tabte sin Glands" d. e. sin Evne at flinne). Eusebius anfører til Forklaring og Stadfæstelse en Solformor- kelse i den 202den Olympiade, hvilken Historieskriveren (Chrono- logen) Phlegon fra Tralles, havde omtalt (Id el er, Hand- buch der mathem. Chronologie Bd. II. S. 417. Men Wurm har paavnst, at den denne Olympiade tilhorende og i hele Lilleasien synlige Solsormorkelse alterere havde fundet Sted den 24. Nov. Aar 29 efter Chr. Fods. Dødsdagen faldt sam- men med det jødiske Passahmaaltid (Jdeler. Bd. 1. S. 515— 520), paa den 14. Nisan, eg Passahfesten blev altid helligholdt paa en Tid, der var Fuldmaane. Solen kan derfor ikke t 3 Timer have været formørket af Maanen. Jesuiten Scheiner troede at turde tilskrive en Mængde store Solpletter denne Lysets Astagen. Tils. Fvrsaavidt her ikke muligviis snarere er Tale cm et atmosphcerifl Pheenomen, vilde det maaflee have større Sand-