Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

vy-1 103 synlighed for sig, at antage Solens Formørkelse som en Folge af mange forbipasserende Meteormasser. Samml. kl eb er E. Ermans Erklärung der kalten Tage i m Mai. Dr. G. A. Jahn, Wöchentliche Unterhaltungen für Freunde der Astronomie, Geographie und Witterungskunde. Bd. II. 1848 S. 335—338. K. 358 den 22be Aug. to Timers Formørkelse forinden det frygtelige Jordskjcelv i Nicomedia, hvilket ogsaa odelagde mange andre Steder i Macedonien og ved Pontus. Mørket varede 2 til 3 Timer: nec contigua vel adposila cernebantur. AmMi an Marcell. XVH, 7. 360. I alle ostlige Provindser as det romerske Rige (per Eoos trac- lus) var caligo a primo aurorae exortu adusque meridiem, A m- min. Marcell. XX. 3; men Stjernerne lyste: altsaa vist- nok ligesaalidet nogen Afleregn, som ved Phcenomenets lange Varighed Virkningen as en total Maaneformorkelse, hvilket Historieskriveren antager. Cum lux coelestis operirelur, e mundi conspectu penitus luce abrepta, defecisse diutius solem pavidae mentes hominum aestimabant: primo attenuatum in lunae corni- culanlis efTigiem, dein de in speciein auctum semenstrem, post- eaque in integrum restitulum. Quod alias non evenit ita per- spicue, nisi cum post inaequales cursus inlermenslriium lunae ad idem revocatur. Beflrivelsen svarer fuldstændig til en virke- lig Solformørkelse; men Varigheden og caligo i alle ostlige Pro- vindser? 409, da Alarich modte med sin Hær for Rom: Formørkelsen saaledes at Stjerner bleve sete om Dagen; Sjchnurrer, Chronik der Seuchen Th. I. S. 113. 536. Justiiiianus I Caesar imperavil annos Iriginla octo (527 til 565). Anno imperii norio deliquium lucis passus cst Sol, quod annum integrum et duos ainpliiis menses duiavit, adeo ut parmn ad- modmn de luce ipsius appareretj dixerunlque homines Soli «li- quid aceidisse, quod nuiiquam ab co recederet. Gregorius Abul-Faragius, Supplementum Historiae Dyna- stia rum, ed. Edw. Pocock 1663 p. 94. Et Phænomen, meget ligt det fra 1783, for hvilket man vel havde et Navn (Brand- t et age), men i mange Tilfælde ingen fyldestgørende Forklaring. 567. Justinus il annos 13 imperavil (565—578. Anno imperii ipsius secundo apparent in coelo ignis Hammans juxta poluin arclicum qui annum integrum permansil: obtexeruntque tenebrae mun- dum ab hora diei nona noctem usque, adeo ut nemo quicquam videret; deciditque cx aere quoddam pulveri minulo et cineri simile. Abul-Farag. l. c. p. 95. Forst i Lobet af et Aar i I 1 b hl 4 **