Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

globor um et de ver a indole astronomiae P h i 1 o I a i c a e p. xvn, og samme i Philolaus 1819 S. 99. 5 sS. 276.) Jul. Firmicus Maternus, Astron. libri VII. (ecl. Pruckner, Basil, 1551) lib. II. cap, 4, fra Constantin den Stores Tid. 6 (<S. 276.) Humboldt, Monumens des peuples indi- genes de 1’A mérique T. II p. 42—49. Zeg har allerede dengang 1812, gjort opmærksom paa Analogierne imellem Vianchinis Dyrekreds og den fra Dendera. Samml. Letronne, Observations criti- ques sur les représe it rations zodiacales p. 97 og Lepsiu s, Chronologie der Aegypter 1849 S. 80. 7 (S. 276.) Letronne sur I’o rigi ne du Zodiaque grec. P- 21; Lepsius p. a. St. S. 83. Letronne bestrider allerede, paa Grund af Tallet 7, Planet-Ugens gammel-chaleceiste Oprindelse. 8 (S. 276.) Vitruv de Archil. IX, 4 (ed. Rode 1S00 p. 209). Hverken Vitruvius eller Martianus Capella angive Ægypterne som Ophavere til et System, efter hvilket Merkur og Venus ere Satel- liter til den planetariske Sol. Hos den forste hedder det: „Mercmii au- tem ct Veneris slellae circum Solis radios, Solen) ipstnn, nli centrum, itineribus coronantes, regressus retrorsum el retardaliones faciunl.“ 9 (S. 276.) Martianus Mineus Felir Capella de n up tiis philos. et Mercurii lib. VIII, ed. Grolii 1599 p 289: „Nam Venns Mercuriusque licet orms occasusque quotidianos ostendant, tarnen eorum circnli Terras omnino non amhiunt, sed circa Solem laxiore am bi tu circulantur. Dcnisque circulorum sum uni centrum in Sole consiituunt. ita nt supra ipsum aliquando Da dette Sted er overskrevet: Quod Tellus non sit cent! urn omnibus planetis, saa kunde det rigtignok, saaledcs som Gassendi paastaaer, have havt ftørre Jnd- slydelse paa Kopernikus's Anskuelse, end de Steder, som tilstrtves den store Geometer Apollonius fra Perga. Dog siger Kopernikus ogsaa kun: minime contemnendnm arbi Iro r, quod Martianus Capella scripsit exislimaris quod Venus ct Mercurius circnrncrrant Solem in medio existentem.“ ©amml. Kosmos Bd. 11. S. 2S3 og Anm. ©. 105 Note 34. 10 (®. 276.) Henri M artin i hans Commentar til Timæus (É t u d e s sur le Titnée de Platon T. 11. p. 129—133) synes mig meget heldigt at have belyst Stedet hos Macrobius over ratio Chaldac- oruin, som har vildledet den fortræffelige Zdeler (i Wolffs og Buttmanns Museum der Alterthums-Wissenschaft Bd. 11. S. 443, saavel som i hans Afhandling over Eudorus S 48). Ma- cro b iu s (in Som n. S c i p i o n i s lib. 1 cap. 19, lib. 11. cap. 3, cd 1694 p. 61 og 90) veed intet om Vitruvius's og Martianus Capellas System, ifølge hvilket Merkur og Venus ere Drabanter til Solen, der